Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Lokale afdelinger
Print Bookmark and Share

Alle jobklausuler skal frem i lyset


04.04.2008

Regeringen har fremsat et lovforslag, som skal begrænse virksomhedernes brug af jobklausuler. Udgangspunktet er, at det ikke længere skal være muligt for en arbejdsgiver hemmeligt at indgå aftaler, der begrænser virksomhedens medarbejdere i at få ansættelse i en anden virksomhed. Men lovforslaget er ikke godt nok. Det omfatter nemlig ikke allerede eksisterende jobklausuler.


Ofte går der lang tid mellem, at virksomhederne udfærdiger jobklausuler. Og som lovforslaget er formuleret, kan det betyde, at der givetvis vil gå mange år, før alle jobklausuler kommer frem i lyset. Mange ledere og medarbejdere vil dermed fortsat være omfattet af en jobklausul, som de ikke kender til. Det er en urimelig og illoyal begrænsning af arbejdstagernes jobmuligheder og skader mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Det fremgår ellers af regeringsgrundlaget ”Mulighedernes samfund” fra november 2007, at det ved lov skal sikres, at virksomheder ikke hemmeligt og uden om de ansatte kan indgå jobklausuler, der begrænser mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det er svært at se, hvordan regeringen lever op til den intention, når størsteparten af alle jobklausuler netop ikke kommer frem i lyset.

Det er væsentligt, at det fortsat er muligt for virksomhederne at anvende jobklausuler. Der er en række situationer, hvor det er fornuftigt at anvende jobklausuler i stedet for kunde- eller konkurrenceklausuler. De muligheder skal virksomhederne fortsat have. Men sådanne aftaler skal kun være gyldige, hvis lederen eller medarbejderen, der er omfattet af klausulen, bliver orienteret. Det sikrer lovforslaget – men desværre kun for nye aftaler.

Jobklausuler har eksisteret i mange år, og man kan med rette spørge, hvorfor området nu skal reguleres? Svaret er, at det skal det dels af etiske årsager, dels fordi brugen heraf har fået et ikke ubetydeligt omfang.

Derfor er det godt med lovgivning på området. Der er behov for at få aftalerne frem i lyset.  Det er bare mere end ærgerligt, at et ellers i øvrigt velafbalanceret forslag bliver skæmmet af, at det ikke omfatter alle, der er berørt, og at det derfor vil tage mange år, før vi får alle jobklausuler frem i lyset.


Skal chefen fortælle hele sandheden?
Din direktør har lagt op til besparelser, men dine medarbejdere kender ikke hele sandheden.

Hvad gør du? Stem her
Der er ikke valgt nogen komponent.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne