Kan professionshøjskoler sikre kompetenceløft i det private?
02.03.2007
Nej – mener Lederne. Professionshøjskolerne vil blive domineret af store pædagogiske og sundhedsfaglige miljøer, som primært uddanner til den offentlige sektor. Uddannelsesmiljøer som ikke umiddelbart er attraktive for personer ansat i den private sektor.
Regeringen har en målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse i 2015. Regeringen ønsker tillige, at der skal udbydes langt flere praksisorienterede uddannelser på bachelorniveau overalt i landet, herunder ikke mindst tekniske og merkantile uddannelser rettet mod den private sektor. For at nå disse mål har politikerne indgået en aftale om, at samle de nuværende og fremtidige professionsbacheloruddannelser på 7 professionshøjskoler.
En samling af nuværende udbydere af disse uddannelser i nogle færre men stærkere uddannelsesmiljøer, ser umiddelbar ud som en god ide. Men der er det problem, at hovedparten af det nuværende uddannelsesudbud på disse institutioner retter sig mod den offentlige sektor. Som eksempel på sådanne uddannelser kan nævnes læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og diplomingeniøruddannelsen.
Som regeringen så rigtigt påpeger i sin Globaliseringsstrategi, er der et stort behov for udvikling af nye professionsuddannelser inden for det teknisk/merkantile område. Uddannelser som især retter sig mod det private erhvervsliv. Vi har i Lederne svært ved at se, at de kommende højskoler kan løfte denne opgave. De har af naturlige årsager en meget lille kontakt til det private erhvervsliv, viden om udviklingen og behovet inden for den private sektor, manglende lærerkvalifikationer mv.
De tilbagemeldinger, vi får fra vores medlemmer, er da også, at de ikke finder det attraktivt, at tage en lederuddannelse på et pædagogseminarium, og disse forhold vil blive forstærket med etablering af de nye højskoler.
Der bør derfor igangsættes en proces i forhold til erhvervsakademisektoren, der igennem mange år har opbygget en tæt kontakt til såvel det offentlige som det private erhvervsliv. Flere af de stærke erhvervsakademier har allerede de faglige kompetencer til at udvikle og udbyde teknisk/merkantile professionsuddannelser. Hvorfor bruge ressourcer og tid på, at de nye højskoler skal opbygge de faglige forudsætninger og netværk, der skal til for at kunne udbyde professionsuddannelser rettet mod det private erhvervsliv, når disse i forvejen finde på visse erhvervsakademier.