Der er ingen tvivl om, at vi i dag har masser af kvalificerede, motiverede og engagerede ledere i det offentlige; men hvad med fremtiden? Mange offentlige ledere går på pension i de kommende 10 år. Vil staten og kommunerne kunne tiltrække de nødvendige ledelsestalenter til at erstatte de, der går på pension? Jeg kan godt frygte, at det bliver mere end svært.
Det er naturligvis langtfra lønnen alene, der er afgørende, når man bestemmer sig for en lederkarriere i det offentlige. Men hvis forskellene bliver for store, så vil der uundgåelig ske en fravælgelse af det offentlige til skade for de offentlige velfærdsydelser.
Regeringen er opmærksom på problemet i forbindelse med diskussionerne om en kvalitetsreform af det offentlige. Differentiering af lønnen er en del af dagsordenen. Jeg håber, at den dagsorden lykkes, og at vi i de kommende år vil få en langt mere fri løndannelse i den offentlige sektor.
Den eksisterende lønstruktur med kollektive overenskomster, der omfatter ledere og chefer, skal erstattes af noget mere individuelt og fleksibelt.
Det vil givet medføre en højere løn til den gode leder og dermed større offentlige udgifter isoleret set. Men set i sammenhæng med hvad god ledelse betyder for kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser, vil det med sikkerhed betyde meget mere velfærd for kun lidt ekstra.
Kvalitet betaler sig – også når det drejer sig om ledelse af mennesker, og det er dét, hele den offentlige sektor handler om.