I mange år har vi i Ledernes Hovedorganisation talt om ledelse i og af den offentlige sektor. Navnlig betydningen af god ledelse i praksis har vi været optaget af. Vi har skrevet meget om det, og vi har forsøgt at få ministre, folketingspolitikere og borgmestre til at forstå og indse, at hvis vi skal rykke den offentlige sektor, starter og slutter det med ledelse. Det har været en lang og sej kamp. Det har været op ad bakke hele vejen og en oplevelse af, at meget få forstod vores budskab.
Og så pludselig sker der noget! Ingen kan tage ordene kvalitetsreform af den offentlige sektor i munden uden at sige ledelse mindst tre gange. Det er fantastisk, vi føler os som Jeppe i baronens seng, der spurgte sig selv: ”Drømmer jeg, eller er jeg vågen”.
Nu er ledelse ikke bare ledelse. For den offentlige sektor har ledelse i mangfoldige år været lig med faglig ledelse. Den form for ledelse var måske på sin plads i en fjern fortid, hvor lederen hverken havde rum til eller ønske om at udøve ledelse. I dag er den langt fra tilstrækkelig. I sin værste form fører den blot til en kollegakultur uden konsekvens og med fravær af egentlig personaleledelse.
De faglige organisationer, der organiserer medarbejderne, har desværre en udtalt tendens til at ville fastholde betydningen af faglig ledelse. Det påhviler derfor politikere og ledende embedsmænd et stort ansvar for at få gjort op med den meget indskrænkede opfattelse af ledelse, som har hersket i den offentlige sektor i umindelige tider.
Hvis det hele blot ender med faglig ledelse, bliver udviklingen af det danske velfærdssamfund besværlig og meget dyr.