Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser LederSparring Nyheder Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledernes Mentorordning

Ved at deltage i Ledernes Mentorordning får den mindre erfarne leder en unik mulighed for at vende problemstillinger i relation til sit lederjob med mentoren. Den erfarne leder får mulighed for at støtte den yngre leder og måske i tilgift få inspiration til at udvikle sit eget lederjob.


Hvad er Ledernes Mentorordning? 
Ledernes Mentorordning er et tilbud om gensidig sparring til erhvervsaktive medlemmer, som har lyst til at blive ledere og/eller udvikle sig som ledere. Der er tale om en privat relation mellem mentor og mentee, som formidles af Lederne.

Fokus på ledelse
Mentorerne i Ledernes Mentorordning er alle erfarne ledere med vidt forskellige baggrunde og fra mange forskellige brancher. Fælles for dem er, at de har fokus på ledelse, og at de gerne vil dele deres ledelsesmæssige erfaringer med yngre og/eller mindre erfarne ledere.

Hvem kan blive mentor?
Du kan blive mentor, hvis du er en erfaren leder, har lyst til at øse af dine erfaringer som leder og er villig til at sparre med en yngre og/eller mindre erfaren kollega om lederroll-en.

Dit udbytte som mentor
Som mentor får du mulighed for at:

  • øse af din personlige og professionelle erfaring
  • hjælpe en yngre leder på vej
  • få indblik i, hvad der rører sig blandt yngre ledere
  • få inspiration til dit eget lederskab
  • udvikle dig som leder

Hvem kan blive mentee?
Du kan blive mentee, hvis du er ung og/eller mindre erfaren som leder og gerne vil arbejde med din udvikling som leder.

Dit udbytte som mentee
Som mentee får du mulighed for at:

  • drøfte ledelsesmæssige problemstillinger i fortrolighed
  • få hjælp til at udvikle dig som leder
  • blive mere afklaret omkring ledelse 


Du er velkommen til at kontakte ledelsesrådgiver Helle Bruun Madsen hbm@lederne.dk eller  tlf. 32 83 34 87, hvis du vil vide mere om Ledernes Mentorordning.

Gode råd, når du indgår i et mentorforhold
Når du indgår i et mentorforhold, er det en god idé at afstemme dine og din sparringspartners forventninger allerede, når I mødes første gang. Afklar bl.a.:

  • Hvilke forventninger har I til hinanden?
  • Hvor ofte vil I mødes?
  • Hvordan vil I mødes?
  • Hvordan kommer i i kontakt med hinanden mellem møderne?
  • Fortrolighed og tavshedspligt



Læs mere

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne