Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Pressemeddelelse - Pæn lønstigning til lederne i Nord- og Østsjælland


29.11.2011

På trods af, at økonomien generelt er på vågeblus i mange virksomheder, har de privatansatte ledere i Nord- og Østsjælland fået en ganske pæn lønstigning det seneste år. Det viser den nye lønstatistik fra organisationen Lederne.


I perioden fra september 2010 til september i år har lederne i Nord- og Østsjælland høstet en stigning i lønnen på 3,9 procent. Dermed kan lederne i området notere sig et plus på 0,3 procent i forhold til stigningen for hele landet, som er på 3,6 procent. I gennemsnit får lederne i Nord- og Østsjælland 53.479 kroner i lønningsposen hver måned, hvilket er godt 2000 kroner over tallet for ledere i hele Danmark.

Afdelingsformanden for Lederne Nordsjælland, Jan Lau Jensen, glæder sig over det pæne resultat.

- I forhold til konjunkturerne er det jo en god stigning, selvom den samtidig ikke er exceptionelt høj. Den er nødvendig for at vedligeholde ledernes niveau, og jeg tror, at mange nord- og østsjællandske ledere er tilfredse, når man tager samfundsforholdene i betragtning. Vi har en rimelig udvikling i området, blandt andet med flere biotek-virksomheder og mange internationale virksomheder, hvor der er ansat danske ledere, siger Jan Lau Jensen.

Lønstatistikken er baseret på oplysninger fra 19.383 medlemmer af Lederne, heraf 1.556 i Nord- og Østsjælland. Lønstatistikken i sin helhed offentliggøres medio december.

---

Yderligere oplysninger:
Jan Lau Jensen
Afdelingsformand
Lederne Nordsjælland
Tlf. 2177 9610
E-mail jan.lau.jensen@lederne.dk

Stine Rømer Kania og Marianne Dalsgaard
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf 3283 3436
E-mail srk@lederne.dk / mad@lederne.dk


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne