Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Pressemeddelelse - virksomheder forventer vækst


15.12.2010

Virksomheder i Nord- og Østsjælland forventer vækst i 2011



Både når det gælder omsætning, overskud og eksport er der på tærsklen til 2011 stor optimisme blandt lederne på virksomhederne i de nord- og østsjællandske kommuner . Det viser en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne, hvor 2.758 ledere, heraf 243 fra Nord- og Østsjælland, giver deres bud på udviklingen de kommende seks måneder for den virksomhed, hvor de er ledere.

Over halvdelen, 56 procent, af lederne i Nord- og Østsjælland vurderer, at omsætningen på deres virksomhed vil stige, mens 31 procent forventer uændret omsætning. Kun 13 procent tror, omsætningen falder. Også på bundlinjen vil de bedre tider kunne aflæses, lyder vurderingen fra flertallet. 53 procent forventer således stigende overskud i første halvår af det nye år, mens 35 procent angiver, at overskuddet vil være omtrent uændret. Kun 13 procent tror, overskuddet falder.

Når det gælder eksport er der også optimisme i Nord- og Østsjælland, idet over halvdelen, 57 procent, tror på stigende eksportkurver, mens 36 procent vurderer, at eksporttallet bliver omtrent uændret. Kun seks procent af lederne i det nord- og østsjællandske kalkulerer med faldende eksport.

Forventningerne til udviklingen for beskæftigelsen er lidt mere behersket optimistisk. Hovedparten af lederne forventer, at konjunkturerne vil være uændrede de kommende seks måneder. 21 procent tror dog, at der skal ansættes et stigende antal funktionærer, og 23 procent at der bliver basis for at ansætte flere faglærte.

- Tallene viser, at lederne i Nord- og Østsjælland tror på, at det går den rigtige vej. Mange virksomheder har været nødt til at trimme deres organisation og skære alt overflødigt fedt fra, så derfor er de nu i en position, hvor de bedre vil kunne generere overskud, så snart hjulene begynder at rulle igen. Men der skal lidt mere dokumenteret fremgang til, før virksomhederne begynder at ansætte igen, så det tror jeg først vi kommer til at se i slutningen af 2011 eller i starten af 2012, fastslår afdelingsformanden for Lederne Nordsjælland, Jan Lau Jensen.

Undersøgelsen er baseret på svar, som er givet ultimo november 2010. Alle respondenter er ledere ansat i den private sektor.



Yderligere oplysninger:


Jan Lau Jensen
Afdelingsformand
Lederne Nordsjælland
Tlf. 21 77 96 10
E-mail jan.lau.jensen@lederne.dk


Mette Møller og Astrid Myrup
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf 3283 3436
E-mail mem@lederne.dk / amy@lederne.dk

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne