Nyt fra formanden
05.01.2010
Her hvor vi lige har taget fat på det nye år og er klar med de første af årets tilbud til medlemmerne, vil jeg starte med at ønske godt nytår og sige medlemmerne tak for opbakningen i året der gik.
I Lederne Nordsjælland er et af de tilbud, vi vil arbejde meget med i den kommende periode, netværk for ledere. I 2009 startede vi 2 netværk for kvindelige ledere, og begge netværk har haft stor succes. Derfor udvider vi konceptet, og starter yderligere 1-2 netværk i januar 2010. Onsdag den 13. januar og onsdag den 10. februar holder vi de første møder. De bliver holdt hos firmaet Peiter Olsen, Lokesvej 8 3400 Hillerød og starter kl. 17. Vi forventer at bruge 2- 2½ time pr. gang. Læs mere under aktiviteter.
På det første møde drøfter vi, om der skal startes én eller to grupper, visioner for netværket, og hvem der deltager, samt lave et oplæg til de fremtidige leveregler for netværket.
Læs mere under aktiviteter. Vi sigter mod at lave blandede netværk med deltagelse af både kvindelige og mandlige ledere.
Til slut vil jeg opfordre alle til at deltage aktivet i arbejdet med at få flere medlemmer. Igen i år vil der blive udsendt MGM materiale i løbet af året med henblik om at nå de mål, der er sat for medlemstallet.
På Bestyrelsens vegne
Jan Lau Jensen
Formand, Lederne Nordsjælland