Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ophør med selvstændig bibeskæftigelse

Der gælder særlige regler og dokumentationskrav for at ophøre med selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Anses din virksomhed for ophørt, har du ret til dagpenge/efterløn, hvis de almindelige betingelser i øvrigt er opfyldt.


Du skal dokumentere ophøret af din virksomhed over for A-kassen. Dokumentationen afhænger af, hvordan virksomheden ophører.

Lukning
Lukker du virksomheden, skal A-kassen normalt have følgende dokumentation: 

  • Tro og love erklæring om at virksomheden er lukket. 
  • Momsafmelding bekræftet af Told og Skat.

Overdragelse
Overdrager du virksomheden, skal A-kassen normalt have følgende dokumentation: 

  • Tro og love erklæring om at virksomheden er overdraget (overdragelse må ikke ske til din ægtefælle/samlever eller dine umyndige børn). 
  • Kopi af overdragelsesaftalen. 
  • Momsafmelding bekræftet af Told og Skat.

Bortforpagtning og udlejning
Bortforpagter eller udlejer du virksomheden, skal A-kassen normalt have følgende dokumentation: 

  • Tro og love erklæring om at virksomheden er overdraget (Overdragelse må ikke ske til din ægtefælle/samlever eller dine umyndige børn) 
  • Kopi af forpagtningskontrakt/lejekontrakt (Af kontrakten skal fremgå navn og adresse på parterne, en beskrivelse af genstanden eller den ejendom, der bliver bortforpagtet, eller udlejet, forpagtningsafgiften/lejen, datoen for aftalens indgåelse samt udløb). 
  • Ændring af momsregistrering til frivillig registrering.

Ophører bortforpagtningen/udlejningen, mens du modtager ydelser, kan dette betyde, at du ikke længere er berettiget til ydelser. Du skal derfor straks underrette A-kassen om ophøret.

Hvis A-kassen er i tvivl om ophøret, kan vi bede om yderligere dokumentation.

Braklægning
Braklægning bliver ikke sidestillet med bortforpagtning/udlejning. Du vil derfor fortsat blive anset for at være selvstændig, hvis du braklægger din jord.


Udtræden af virksomheden, der fortsættes af din ægtefælle eller dine medejere
Den 1. juli 2011 er reglerne om udtræden blevet lempet væsentligt for ægtefæller.

Du kan nu udtræde af virksomheden, hvis du og din ægtefælle underskriver en tro og love erklæring om, at du er udtrådt af virksomheden. Udtræden har virkning fra det tidspunkt, A-kassen har modtaget erklæringen.
Der knytter sig lidt flere betingelser til muligheden, som A-kassen kan vejlede dig om.

Medejere har stort set de samme muligheder, som de har haft hele tiden. 

Du kan kontakte A-kassen, hvis du vil vide mere om alle mulighederne.


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne