
Det er vigtigt, at du gemmer både din ansættelseskontrakt og dine lønsedler fra dit ophold i udlandet. Disse er afgørende i forhold til at kunne dokumentere dit arbejde, mens du har været væk fra Danmark.
Ret til dagpenge Hvis du har bevaret dit medlemskab hos os, mens du har opholdt dig i et land udenfor EØS-området, har du ret til dagpenge, så snart du vender tilbage til Danmark. Du skal dog opfylde de
almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge. Husk altid at informere a-kassen om din hjemkomst og at registrere dig som arbejdssøgende i jobcenteret.
Har du derimod valgt at melde dig ud af Ledernes A-kasse, skal du optages igen, når du vender tilbage til Danmark. Din optagelse vil foregå på almindelige vilkår, hvilket vil sige, at du skal have arbejde for at blive optaget. Det betyder også, at du for at få ret til dagpenge skal have været medlem et år og have arbejdet mindst 1.924 timer inden for de seneste tre år, hvor du har været medlem af en a-kasse.
Ret til efterløn Når du rejser til udlandet, anbefaler vi, at du bevarer medlemskabet og fortsætter indbetaling af dit efterlønsbidrag, som du har gjort hidtil. Sørg for at tilmelde dig betalingsservice, så du indgår ubehagelige overraskelser ved hjemkomst.
Tag kontakt til os, inden du tager af sted, så vi kan sikre dine rettigheder ved hjemkomst, blandt andet i forhold til det særlige beskæftigelseskrav, du skal opfylde for at have ret til efterløn.
Beskæftigelseskravet består i, at du som hovedregel skal have haft 52 ugers / 1924 løntimers (for fuldtidsforsikret) dansk arbejde eller arbejde, der kan sidestilles med dansk arbejde inden for de seneste tre år.
Der er dog en lempeligere regel, som siger, at opfylder du anciennitetsbetingelser alene på baggrund af medlemskab af en dansk a-kasse, kan du "nøjes" med 26 ugers / 962 løntimers dansk arbejde og så medregne 26 ugers / 962 timers lønarbejde fra et andet EØS-land.