Du kan holde dig orienteret her på siden, som vi opdaterer løbende, ligesom vi er ved at ændre vores hjemmeside, så den matcher den netop vedtagne lov. Vi vil også holde dig informeret via nyhedsbreve, når det er relevant.
Ledernes lokale afdelinger og medarbejdere fra Ledernes A-kasse afholder en række informationsmøder om reformen rundt om i landet i januar og februar 2012. Her får du også mulighed for at stille spørgsmål om reformen og dens betydning.
Du kan læse mere om reformen på denne side, hvor vi har samlet de vigtigste pointer i lovforslaget.
Hvad sker der med efterlønnen?
Efterlønsordningen ændrer karakter med den nye reform, men den afskaffes ikke. I stedet vil efterløns- og folkepensionsalderen gradvist blive hævet og den maksimale efterlønsperiode blive reduceret fra 5 til 3 år. Du bliver påvirket forskelligt af efterlønsreformen afhængigt af, hvornår du er født. Nedenfor kan du se, hvornår du kan gå på efterløn og hvor længe, du kan få efterløn.
Hvad betyder de nye regler for dig?
Født før den 1. januar 1954
Hvis du er født før den 1. januar 1954, bliver du ikke berørt af de nye efterlønsregler. Du har fortsat mulighed for efterløn som 60-årig i op til 5 år, og du kan gå på folkepension, når du bliver 65 år.
Født fra og med den 1. januar 1954 til og med den 31. december 1955
For personer født fra og med 1. januar 1954 til og med 31. december 1955 hæves efterløns- og folkepensionsalderen med et halvt år ad gangen. Efterlønsperioden er fortsat op til 5 år, hvis du er født i denne periode, reglerne om efterlønssats, fradrag for egne pensioner og skattefri præmie er også uændrede.
Født fra og med den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959
Er du født i perioden den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1959 hæves efterlønsalderen fortsat gradvist med et halvt år ad gangen, men den maksimale efterlønsperiode reduceres samtidig med et halvt år ad gangen.
Eksempel:
Er du født den 1. marts 1956, kan du tidligst gå på efterløn som 62½-årig, og din folkepensionsalder er 67 år. Du kan altså få op til 4½ år med efterløn.
Er du født den 1. august 1957, kan du tidligst gå på efterløn som 63-årig, og din folkepensionsalder er 67 år. Du kan altså få op til 4 år med efterløn.
Er du født efter den 1. januar 1956 bliver du ud over de nævnte afkortninger i efterlønsperioden omfattet af de nye modregningsregler for egen pension.
Født fra og med den 1. juli 1959
For alle født fra og med 1. juli 1959 gælder, at efterlønsperioden maksimalt er 3 år, at man er omfattet af de nye modregningsregler for pension, men også at efterlønssatsen tager udgangspunkt i den maksimale dagpengesats i stedet for som nu 91 pct. af dagpengesatsen.
For en person født den 1. juli 1959 eller senere vil efterlønsalderen som udgangspunkt være 64 år og folkepensionsalderen 67 år.
Efterlønssatsen bliver ændret med de nye regler. Hvis du er født fra og med den 1. juli 1959 vil du få udbetalt 100 procent af den højeste dagpengesats (før fradrag for pension). I dag er udgangspunktet, at man får udbetalt 91 pct. af højeste dagpengesats (før fradrag for pension). Det modsvares dog af, reglerne om pensionsmodregning ændres. Du får samlet set en økonomisk fordel, hvis værdien af din pension er under 1 mio. kr., når du når efterlønsalderen. Er værdien af din pension over 1 mio. kr. vil du med de nye regler få lidt mindre udbetalt i efterløn.
Tilbagetrækningsalderen følger danskernes gennemsnitlige levealder
Reglerne har den indbyggede mekanisme, at hvis danskernes gennemsnitlige levealder stiger, så stiger tilbagetrækningsalderen også. Det betyder, at hvis du er født perioden fra og med den 1. januar 1963 til og med den 31. december 1966, kan du forvente en efterlønsalder på 65 år og en pensionsalder på 68 år. Er du født i perioden den 1. januar 1967 til den 31. december 1970, hedder det henholdsvis 66 og 69 år, og er du født efter den 1. januar 1971, kan det stige yderligere.
Udbetaling af efterlønsbidrag skattefrit
Med den nye lov har du mulighed for at få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit, hvis du vælger at træde ud af efterlønsordningen.
Læs mere om den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag her
Skal du fortsat indbetale til efterlønnen?
Du skal fremadrettet tage stilling til, om du vil bevare muligheden for efterløn og de muligheder, ordningen fortsat vil have. Vil du have mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før den forhøjede folkepensionsalder, eller vil du arbejde videre og optjene en skattefri præmie i stedet? Skal du benytte dig af muligheden for at få dine indbetalte efterlønsbidrag skattefrit retur i 2012, eller i det hele taget undlade at betale til efterlønsordningen, hvis du er under 30 år?
Det er helt op til dig selv, om du fortsat ønsker at være med i efterlønsordningen. For nogle kan der være god grund til at være tilmeldt efterlønsordningen, også selvom de ikke umiddelbart står over for at forlade arbejdsmarkedet. Generelt kan man sige, at jo tættere du er på efterlønsalderen, jo mere attraktivt er det at forblive i ordningen.
I boksen nedenfor kan du danne dig et hurtigt overblik over hovedindholdet i reformen.
- Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år.
- Efterlønsalderen vil være 62 år i 2017.
- Folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
- Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023. Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.
- Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
- Efterlønnensstørrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue.
- Muligheden for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år fastholdes.
- Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen 2012.
- Indførelse af en seniorførtidspension for nedslidte.
- Seniorførtidspension er ikke - som efterløn - betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.
Kilde: Finansministeriet |