Arbejde og efterløn

Du har mulighed for at arbejde så meget, du vil, mens du er på efterløn.

På den måde kan du trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis du ønsker det.

Antal arbejdstimer og din efterløn
Hvis du arbejder under 29,6 timer i en uge, kan du som fuldtidsforsikret få efterløn i de resterende timer op til 37. Hvis du arbejder mere end 29,6 timer i en uge, kan du ikke få udbetalt efterløn i den uge. Hvis du arbejder mere end 37 timer i en uge, skal de overskydende timer trækkes fra i uger, hvor du ikke arbejder.

De timer, du arbejder, bliver trukket fra din efterløn. Hvordan timerne præcist bliver trukket fra din efterløn, afhænger af, om din indkomst kan anses for at være såkaldt kontrollabel eller såkaldt ukontrollabel.

Kontrollabel arbejdstid
Hvis din arbejdsgiver indberetter løntimer til Indkomstregistret og din indkomst som A-skattepligtig, er din arbejdstid kontrollabel, og vi anvender det oplyste timetal i vores behandling af fradrag i din efterløn. Sådan vil det oftest være for dig, der er lønmodtager.

Vi skal modregne hver time i din efterløn, som din arbejdsgiver indberetter. Det vil sige, at én arbejdstime medfører én times fradrag i efterlønnen. Fradraget sker på baggrund af de timer, du selv oplyser på din månedlige efterlønserklæring.

Hvis din timeløn er under 213,19 kroner (2013) skal vi dog trække et færre antal timer fra end de faktiske timer for de første 35.161 kroner brutto (2013), som du tjener. Vi beregner det nedsatte timetal ved at omregne dit reelle timetal og din timeløn med en omregningssats. Denne er fastsat i lovgivningen og er i 2013 på 213,19.

Eksempel: Hvis du har arbejdet 25 timer i en uge med en timeløn på 135 kroner vil vi skulle trække 15,83 timer fra din efterløn i stedet for 25 (25 x 135 : 213,19).

Når du i løbet af et kalenderår passerer indtægtsgrænsen på 35.161 kroner, vil dit arbejde blive trukket fra i efterlønnen efter det almindelige time-for-time princip. Vær dog opmærksom på, at hvis du går på efterløn midt i året, så flytter beløbsgrænsen sig. Indtjeningsgrænsen reduceres således med 8.790 kroner for hvert kvartal, du ikke er på efterløn.

Eksempel:

• Hvis du går på efterløn mellem 30. marts og før 1. juli, må du tjene 26.370 kroner
• Hvis du går på efterløn mellem 1. juli og før 1. oktober, må du tjene 17.581 kr.
• Hvis du går på efterløn 1. oktober eller resten af året, må du tjene 8.790 kr.

Ukontrollabel arbejdstid
Din arbejdstid er ukontrollabel, hvis tidsfaktoren ingen betydning har for din aflønning, og arbejdsgiveren derfor ikke har indberettet timer til Indkomstregistret. Sådan vil det oftest være for dig, der er freelancer eller honorarlønnet.

Ved ukontrollabelt arbejde skal vi beregne antallet af arbejdstimer, du har fået løn for, ved at omregne din løn med en omregningssats. Denne er fastsat i lovgivningen og er i 2013 på 213,19.

Eksempel: Hvis din arbejdsgiver har indberettet en månedsløn på 12.000 kroner uden at indberette timer, vil vi i vores beregning nå frem til, at du har arbejdet 56,29 timer om måneden (12.000: 213,19). Vi skal tage udgangspunkt i dette timetal ved behandlingen af din sag – også selvom du reelt har arbejdet færre timer.

Løn under sygdom og sygedagpenge
Hvis du får løn under sygdom, skal du oplyse både indtægten og det timetal, indtægten dækker. Lønnen fradrages herefter i efterlønnen.

Får du sygedagpenge, skal du også oplyse det til os, da det også medfører et fradrag i din efterløn.

Sådan indberetter du dit arbejde til Ledernes A-kasse
Du skal hver måned på dit efterlønskort oplyse til os, hvor mange timer du har arbejdet. Det gælder også arbejde, du har udført uden for din sædvanlige arbejdstid, fx om aftenen eller natten og i weekenden. Vær opmærksom på, at du skal angive timeantallet med én decimals nøjagtighed, da selv decimalerne har betydning for dine muligheder inden for efterlønsordningen sidenhen, for eksempel optjening af skattefri præmie.

Du udfylder efterlønskortet på Mit Lederne (kræver login med NemId)