Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Særlige muligheder hvis du har været medlem af en a-kasse under uddannelsen

Hvis du har været medlem af en a-kasse under din uddannelse, kan du vælge mellem at få dagpenge med dimittendrettigheder eller med ”nuværende rettigheder”. Dit valg har indflydelse på, hvor længe du kan få dagpenge, og hvor meget du kan få udbetalt.


Nedenfor kan du læse om forskellen mellem dimittendrettigheder og ”nuværende rettigheder”.

Nyuddannet med dimittendrettigheder
Hvis du vælger dimittendrettigheder, vil det blandt andet betyde, at du får udbetalt dagpenge med den særlige dagpengesats for nyuddannede, som er på 646 kr. fem dage om ugen. Det svarer til 13.986 kr. i gennemsnit om måneden i 2012.

Det betyder også, at du begynder forfra i en ny dagpengeperiode. Du vil også være omfattet af særlige regler i forhold til feriedagpenge.

Hvis du efter afslutningen af din uddannelse bliver ledig, efter du har haft 321 timers arbejde inden for en periode på tre måneder, hvor du ikke har fået dagpenge, kan du dog få beregnet en ”bedre” dagpengesats. Du kan tidligst få udbetaling med den nye sats seks måneder efter den dag, hvor du fik dagpengeret, det vil sige syv måneder efter du afsluttede din uddannelse.

Frist for ansøgning om dimittendrettigheder
For at være berettiget til dagpenge med dimittendrettigheder skal a-kassen have modtaget din ansøgning senest to uger efter uddannelsens afslutning.

Nyuddannet med "nuværende rettigheder"
Hvis du vælger "nuværende rettigheder", bevarer du de rettigheder og pligter, du allerede har erhvervet i en a-kasse.

Du kan f.eks. få udbetalt dagpenge med en sats, som du tidligere har fået beregnet, og som måske er højere end den særlige dimittendsats på 646 kr. om dagen i 2012, og du fortsætter i den tidligere dagpengeperiode.

Du bør kontakte a-kassen for at få oplyst, om du stadig har rettigheder tilbage.

Frister ved "nuværende rettigheder"
Hvis du skal skifte til en anden a-kasse med dine nuværende rettigheder, skal a-kassen have modtaget din ansøgning senest fire uger efter uddannelsens afslutning.
 
Fortryder du dit valg, kan du blive overflyttet til dimittendrettigheder, hvis a-kassen får besked herom senest to uger efter uddannelsens afslutning.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne