Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Indberetning af det digitale dagpengekort

Du skal indberette dine oplysninger om arbejdstimer, indtægter, sygdom, ferie mv. til os på Ledernes Digitale @-kasse. Det kan du gøre fra den næstsidste søndag i hver måned. Vi skal have dagpengekortet senest tre måneder efter sidste dag i den perioder, udbetalingen dækker. Får vi det senere, mister du som udgangspunkt retten til dagpenge for den periode. Dagpengene får du som hovedregel udbetalt den sidste bankdag i måneden.


Når du udfylder dit dagpengekort på Ledernes Digitale @-kasse, er vigtigt, at du er omhyggelig med udfyldelsen. Vi bruger dine oplysninger til at beregne dine dagpenge, og er der fejl i oplysningerne, eller er udfyldelsen mangelfuld, bliver udbetalingen af dagpengene forsinket.

Opret dig som bruger af Ledernes Digitale @-kasse
Du skal anvende din NemId for at kunne indtaste dine oplysninger på Ledernes digitale @-kasse. Har du ikke en NemId, skal du bestille en pinkode. Du bestiller pinkoden her.

Gør brug af vejledningen
Vi anbefaler, at du læser vejledningen, inden du udfylder dagpengekortet. Denne finder du i bunden af det elektroniske dagpengekort ved at trykke på ’Vis vejledning’. Er du det mindste i tvivl om udfyldelsen, skal du kontakte a-kassen.

Alt arbejde, andre indtægter (pension, honorar, hverv), sygdom, ferie og kurser skal oplyses. Har du ikke haft nogen arbejdstimer, indtægt eller andet, skal der ikke udfyldes noget den pågældende dag.

Indkomstkontrol
A-kassen har pligt til systematisk at kontrollere alle udbetalinger. Det sker ved løbende at sammenholde de oplysninger, du selv har givet, med de oplysninger, som arbejdsgivere indberetter til SKATS indkomstregister. Det er derfor vigtigt, at du er omhyggelig med at give os de korrekte oplysninger. Konstaterer vi, at du – bevidst eller ubevidst – giver os forkerte oplysninger og derfor får dagpenge, du ikke har ret til, skal du betale dem tilbage. Du vil også blive pålagt en karantæne på mellem 20 og 962 timer, hvor du ikke kan få udbetalt ydelser fra os.

Udbetalingsspecifikation
Når vi har udbetalt dagpenge til dig, skal du på Ledernes Digitale @-kasse kontrollere udbetalingsspecifikationen. På den kan du læse, hvor mange penge du har fået, hvor meget skat, der er blevet trukket, og hvornår dine dagpenge bliver sat ind på din NemKonto.

Indtast dit dagpengekort på nettet

Ledernes Digitale @-kasse
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne