Ansættelsesvilkår A-kassen Kurser og uddannelser Ledelse og Karriere LederNetværk Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Indtægter mens du er ledig


Det kan være svært at finde rundt i lovgivningen om, hvilke indtægter, der medfører fradrag i dine dagpenge. Husk altid at kontakte a-kassen, hvis du har en indtægt. Det kan få stor betydning for dine dagpenge, hvis du undlader at oplyse os om indtægter, der medfører fradrag.


Nedenfor har vi samlet en oversigt over eksempler på indtægter, der henholdsvis medfører og ikke medfører fradrag. Vær opmærksom på, at der kun er tale om eksempler.

  • Løn
    Alle indtægter, der er løn eller træder i stedet for løn skal fradrages i dagpengene. Der er særlige regler for fratrædelsesgodtgørelser. Læs mere om reglerne.

  • Pension
    Er din pension opsparet som led i et ansættelsesforhold, og bliver den udbetalt løbende, medfører den fradrag. Har du en kapitalpension medfører denne ikke fradrag.

  • Ophavsrettigheder
    Honorar f.eks. for førstegangsudsendelser medfører fradrag i dine dagpenge. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties medfører derimod ikke fradrag.

  • Frivilligt arbejde, hverv og byggeprojekter
    Frivilligt arbejde, borgerlige ombud, offentlige- og private hverv samt byggeaktiviteter på din private ejendom medfører som hovedregel fradrag i dine dagpenge – også selvom du ikke får løn for arbejdet. Du kan læse mere om reglerne ovenfor.

  • Salg af ejendom
    Indtægter ved salg af erhvervsvirksomhed og fast ejendom medfører ikke fradrag.

  • Renter, gevinster og gaver
    Renter, aktieudbytte og lignende, arv, gaver og gevinster medfører ikke fradrag.

  • Vederlag
    Vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler medfører ikke fradrag.


Læs mere om fradragsreglerne.


Stil spørgsmål til a-kassen
Har du spørgsmål om f.eks ledighed, dagpenge eller efterløn, så stil dem til vores eksperter.

Spørg eksperterne
 
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne