Ledelseidag.dk nr. 10 november 2007
Derfor er reel lederudvikling så svært
Med udgangspunkt i læringsteori og egne erfaringer diskuterer HR-Partner Bo Grastrup, hvorfor organisationer sjældent får det optimale udbytte ud af leder- og organisationsudviklingstiltag.
Hans påstand er, at ledere kunne accelerere deres udvikling, hvis de blev bedre til at reflektere over deres egen situation og åbne for nye indtryk. Eller med andre ord: Forholde sig kritisk til egne mentale modeller.
Men det er lettere sagt end gjort, for en række forhold gør det vanskeligt at sætte gang i denne erkendelse, skriver han.