Ledelse som 18. verdensmål

Langt de fleste ledere er bevidste om den stigende grad af digitalisering og teknologiske muligheder som robotter, automatisering og kunstig intelligens såvel som et stigende behov for at adressere verdensmålene. Færre ledere har et klart overblik over, hvad det helt konkret betyder for deres organisation og endnu mere markant: Stort set ingen har bevågenhed på, at det betyder en ændret tilgang til ledelse.

Hvis du har det som de fleste ledere, så er du fuldt optaget af at lede din organisation i en kompleks hverdag og har ikke tid til at løfte blikket og overskue, hvad den hurtige, digitale og teknologiske fremtid egentlig betyder for ledelse. Betyder den noget, eller er det bare endnu et forandringsprojekt?

Det spørgsmål har jeg brugt de seneste to år på at undersøge, stille skarpt på og finde svar på. Det helt korte svar er: Ja, fremtiden ændrer måden, vi skal lede på!

Den nye tid byder på så høj hastighed og så meget teknologisk udvikling, at hverken vi eller vores organisationer får succes i fremtiden, hvis ikke vi omlægger vores ledelsesstil. Måden, vi leder på i dag, er nemlig alt for langsom til den nye tid. Desuden ser vi frem mod noget, der kræver betydeligt mere proaktiv ledelse og mod til at lede i usikkerhed.

Tid til at skifte gear i ledelse
Den tid, vi lever i nu, er kendetegnet ved en superbillig og meget kraftig computerregnekraft, der gør, at rigtig mange teknologier modnes meget hurtigt. Samtidig bliver vi mere og mere digitalt forbundne. De ting tilsammen gør, at udviklingen af teknologi, forretningsmodeller og samfundsstrukturer kommer til at ændre sig med en ekstrem hastighed, som vi ikke har set før, og som vi kun lige er begyndt at ane antydningen af.

Forandringshastighed og agilitet er derfor nøgleordene for fremtidens virksomheder og organisationer. Vi skal op i gear. Men hvis vi fortæller vore medarbejdere, at vi nu skal arbejde dobbelt så hurtigt, så vil de enten falde om eller sige op. Det er en umulig opgave. Medmindre vi skifter ledelsesparadigme.

Efter finanskrisen i 2008 rebede vi sejlene og indførte mere målstyring, optimering og risikostyring. Da finanskrisen blev efterfulgt af en relativt lavere vækst, blev krisestemningen aldrig rigtig afblæst, men førte i stedet til flere KPI’er, mere kontrol og micromanagement. Og i det offentlige overtog new public management metoderne fra erhvervslivet.

Når vi har ledet på denne måde i 10 år, er det ikke underligt, at det føles som normen for ledelse. Desværre må vi også konstatere, at vi har drevet den stilart for langt. Som samfund møder vi stigende stress, og ifølge Gallup føler kun 15 procent af medarbejdere sig engageret i deres arbejde. Dermed har vi skabt en stor udfordring. For hvor skal energien til at omstille os til den nye tid komme fra?

Fremtidens organisation kræver høj hastighed i forhold til udvikling, beslutninger, kreativitet, eksperimenter, samskabelse og risikovillighed. Sådanne processer tager udgangspunkt i, at mennesker tør være den bedste version af sig selv og indgå i samarbejde med åbent sind, være kreative, agile, begå fejl og lære hurtigt. Det kræver kort sagt, at vi skal styrke de menneskelige kompetencer hos medarbejderne, så de tør og kan gribe mulighederne, når de opstår i udkanten af det kendte. Det kræver, at vi genopdager og genopdyrker det menneskelige potentiale og energi.

Det kræver også decentraliseret beslutningstagning og forretningsprocesser, der understøtter hastighed og agilitet. En virksomhedskultur og ledelsestilgang, der er fundamentalt forskellig fra den gængse.

Mod til at lede og til at løfte barren
Mod er heldigvis ikke noget, vi enten har eller ikke har. Det er noget, vi kan bygge op og træne. Vi har brug for modigere ledere og flere af dem. Modige ledere, der tør skifte ledelsesstil til den nye tids dynamik. Modige ledere, der proaktivt tør satse på nye muligheder. Modige ledere, der tør prioritere mennesker og miljøet før teknologi og profit – og som tror på evidensen for, at profitten bliver bedre heraf.

Vi skal også være opmærksomme på, at megen af den nye teknologi har en potent bagside. Kunstig intelligens kan bruges til virkelig mange gavnlige og meningsfulde ting, men kan også bruges til at kontrollere og styre mennesker – som tilfældet er ved at være i Kina, hvor alle data om borgerne samles, og man får point for at være en god borger, men mister muligheder, hvis man selv eller ens venner ikke får point nok. Det har skræmmende perspektiver.

Hvem skal tage ansvar for, at det ikke er den sorte side af teknologien, vi udvikler? Udviklingen kommer til at gå så stærkt, at lovgivere og lande får svært ved at følge med. Derfor bliver vi som ledere nødt til at løfte barren for, hvad vi tager ansvar for og tage et bredere samfundsansvar for vores virke. Det er ikke nok at se virksomheder som siloer i verden. Vi skaber verden sammen.

Verdens største udfordringer er listet i FN’s 17 verdensmål. Vi har allerede – eller er tæt på at have – de teknologier, der skal til for at indfri dem. Det, der mangler, er den menneskelige faktor: Lederskab til at opfylde målene.

Det er så vigtigt, at vi har brug for et 18. verdensmål, der sætter fokus på at udvikle flere modige,  ambitiøse og ansvarlige ledere, der prioriterer mennesker og naturen højest fremover. At gøre dét til et verdensmål vil bidrage til et fokus på, en debat om og en stillingtagen til ledelse, som vi har brug for. Desuden vil et fokus på ledelse bidrage til at accelerere de 17 andre verdensmål, så verden fortsat er værd at leve i.

At se tingene fra en anden vinkel
Einstein sagde: ”Man kan ikke løse et problem i det samme paradigme, som det er skabt”. Jeg har derfor ledt efter en vinkel på ledelse, der både kan indfri fremtidens behov og de nutidige udfordringer og samtidig forløse noget i os som mennesker. En vinkel, der giver en dybere mening, mere energi og bedre livskvalitet og opbygger mod til en hastigt foranderlig fremtid.

Målet er at gøre det inden for markedsøkonomiens rammer, da forretning indtil videre er det kraftigste virkemiddel, vi har til komplekse forandringer. Resultatet er blevet et nyt helhedsperspektiv på ledelse baseret på en grundprioritering og syv principper. Jeg har holdt foredrag om paradigmet det sidste halvandet år, og budskabet resonerer hos både ledere og medarbejdere. Desuden er der finansiel evidens, der underbygger, at disse principper skaber en ramme for bedre forretning end den gængse ledelsesstil.

Der er ikke tale om en lille justering af lederskabet hist og her – det handler om et ændret perspektiv på ledelse. De virksomheder, der får succes i fremtiden, er dem, der arbejder for et meningsfuldt formål og udvikler evnen til at forløse menneskers potentiale, så de kan udvikle og bruge teknologien på en meningsfuld måde.

Når ledelsestilgangen ændres, er der brug for en ny stabilitet at holde fast i. Vi er vant til, at det stabile er strategi, målsætninger, kontrol og styring, men når teknologien udvikler sig så hastigt og forretningsmodeller ligeså, bliver strategien hurtigt forældet, hvis ikke vi kontinuerligt udvikler den. Den er ikke længere det mest stabile holdepunkt. Det er derimod selve meningen med firmaets virke – dets formål.

Fremtidens leder vil føle stabilitet ved at sigte mod formålet og bruge hele sig selv som menneske og sin evne til at håndtere forandring. Vi ledere skal slippe kontrollen og den overdrevne fokus på tal og bundlinje og erstatte det med en ny ledelseskerne baseret på purpose og retningssætning, uddelegering, coaching af medarbejderne til at arbejde i en ny hastighed med selvstændige beslutninger og etablering af en organisation, der understøtter større hastighed.

Hvad gør vi – helt konkret?
I Leadership of the Future – How to lead in a world that looks nothing like the past giver jeg et overblik over tidens strømninger, og hvorfor de kræver en ny tilgang til ledelse som indflyvning til bogens kerne: Hvordan griber vi det helt konkret an i form af syv principper, der er ekstraheret som det, der skal til for at lede i den nye tid.

De syv principper er baseret på 20 års ledelseserfaring suppleret med forskning og anerkendte undersøgelser. De bliver beskrevet helt nede på jorden i en forretningsnær ledelseskontekst med eksempler fra en leders hverdag. Sidste del af bogen viser, hvordan de syv principper også styrker den personlige ledelse.

De syv principper i bogen giver en ny stabilitet, der hjælper os til at stå rustet til en mere omskiftelig og hurtig foranderlig tid. Bogen lægger op til debat om fremtidens ledelse og det 18. verdensmål.