Faktisk er der et lille fald i tallene (se Tabel 2), idet der i 2008 var lidt flere ledere, der tillagde netværk betydning end i 2011. Faldet er ikke stort (3-4 procentpoints på alle spørgsmål), men det er tankevækkende, at der med den stigning i medieomtale af netværk er det lille fald i den betydning, man tillægger det.
Den suverænt mest citerede netværksartikel hedder The Strength of Weak Ties (1973) – altså ”styrken ved svage bånd”. Forskningen bag artiklen godtgør, at måden, folk hører om nyt arbejde, typisk ikke er gennem deres stærke bånd (familie og nære venner), men snarere gennem svagere forbindelser (bekendte, tidligere kolleger, etc). Der er flere argumenter for hvorfor, men to af de vigtigste er følgende:
For det første har vi en stærk tendens til at have relationer til folk, der ligner os mest, og til at mange af de folk, vi kender, også kender hinanden. Derfor får man typisk ikke så meget ny information fra folk tæt på en, fordi det er den samme viden, der cirkulerer. Folk, man er mindre tæt knyttet til, kan derfor give mere ny information – i dette tilfælde om nye jobs, som man ikke allerede selv har hørt om.
For det andet er der særligt i vores del af verden en stærk aversion mod alt, hvad der kan lugte af nepotisme, og derfor vil mange vægre sig ved at anbefale nogen, som de kender alt for godt, til et job i den virksomhed, de arbejder i. Det betyder, at mange i det hele taget opfatter personlige relationer som lidt fordækte og mafiaagtige.
Det er sandsynligt, at det er styrken ved svage bånd, der ses i forskellen mellem de professionelle og private netværk – og set i det lys er det faktisk interessant, at der alligevel er 12 procent af lederne, der kan takke deres private netværk for, at de sidder i deres nuværende job.
Konklusion
Det er nok ikke helt forkert at tænke, at vi generelt i samfundet er begyndt at se en modning af netværks- og networking-begreberne. Der er stadig stor usikkerhed omkring, hvad det egentlig betyder, og hvad man skal stille op med det som leder, men det er, som om hverdagen har indfundet sig efter nogle år med hvedebrødsdage, hvor netværk over en bred kam blev tillagt evner og muligheder, som det slet ikke kan rumme.
Tallene fra Ledelsesbarometeret viser blandt andet, at næsten hver anden leder har deltaget i professionelle netværk eller ERFA-grupper som del af deres lederudvikling inden for de sidste to år – men at kun cirka fire af ti ledere finder, at de i høj grad har haft værdi og altså noget mindre værdi, end ledere tillægger coaches, mentorer eller flere af de etablerede uddannelsesforløb (akademi, diplom og MBA-uddannelser). Med andre ord er det værd at overveje for den enkelte leder, om det er det rigtige sted at sikre sin videre lederudvikling – eller om andre tiltag vil give bedre udbytte.
På samme måde er det værd at tage de forskellige myter om netværks betydning for jobskift og karriere generelt op til revision. Cirka hver anden leder angiver, at deres professionelle og/eller private netværk har spillet en afgørende rolle for, at de sidder i deres nuværende job. Dermed kan man roligt sige, at netværk spiller en væsentlig rolle i, hvordan folk generelt skifter job, men ikke nær så meget, som det af nogen bliver blæst op til.
Til sidst er det værd at bemærke, at 60 procent af alle ledere angiver ”tilfældigheder” som et væsentligt element i deres nuværende karriere. En plausibel udlægning kunne være, at mange af de tilfældige skift, der sker i ens karriere, ofte er påvirket af de komplekse og mangfoldige relationer, vi omgiver os med, men som vi aldrig fuldstændig kan gennemskue. Derfor vil lederes karrierer altid være påvirket af netværk – men ikke altid helt bevidst og strategisk.
LÆS OGSÅ: Når netværk gør knuder
Litteratur:
Granovetter, M. S. (1973). "The strength of weak ties". American Journal of Sociology, 78(6):pp. 1360-1380
Stadil, C., & Waldstrøm, C. (2009). Corporate Networking - Strategisk ledelse af virksomhedens netværk. Gyldendal Business