Boganmeldelse: At få hjertet med

Billedkunstneren Kirsten Dietrich har sat sig for at finde ud af, om ledelse og kærlighed kan forenes. Er ledelse kærlighed? Det tør de færreste sige ja til. Bogen får de positive vendinger frem hos anmelderen: ”En sand perle. Uprætentiøs og klar i mælet”, skriver han.

Af Paul Hegedahl, tidl. redaktør af Ledelse i Dag

31. december 2007

I “Company karma” siger Steen Hildebrandt: “Jeg tror, vi har et meget, meget større sanse-, forståelses- og dømmeapparat end det, der sidder i hjernen. Nemlig hjernen og hjertet tilsammen. Det er noget, som religioner og mystikere, men også mange kunstnere, intuitivt har vidst til alle tider. Hjertet er et fantastisk sted for følelser og viden, beslutninger og intuition.”

Og om netop dette perspektiv handler den næste samtalebog – skrevet af en kunstner med erfaringer om ledelse og arbejdsliv – og også den har kristendommen med i sit perspektiv. Og lad det med det samme være sagt: Denne bog er en lille perle. Uprætentiøs og klar i mælet er den værd at læse og tænke over.

Kirsten Dietrich er billedkunstner og har da også brugt flere eksempler på sin kunst som illustrationer i denne bog. Hun er blevet stærkt inspireret af en samtale mellem Anker Jørgensen og Poul Schlüter, som begge på spørgsmålet ”Hvad er det vigtigste i livet?”, svarer: ”Kærlighed!”.

Kirsten Dietrich undrer sig over, at vores statsreligion højt og tydeligt giver udtryk for, at kærlighed er vigtigt, men at ordet bliver for følelsesladet, når talen falder på ledelse.

Med baggrund i fine refleksioner over erfaringer fra sit eget arbejdsliv og tilværelse og samtaler med tre åbne og kloge ledere, som ikke hører til de kendte, hvis meninger man kan udenad, men som står midt i den daglige ledelse, giver hun tankerne videre til overvejelser hos læseren.

Og det handler ikke kun om hjerte og smerte, men om tanker om hele ledelsespaletten.

De store ord
Dietrich medgiver, at en kunstner ikke har problemer med at tale om kærlighed, hverken til arbejdet eller til sine medmennesker, men at mange ledere nok kan have det svært med de store ord.

De tre samtalepartnere bekræfter, at de viger tilbage for at bruge netop ordet kærlighed. Det er jo lidt interessant i betragtning af alle de store ord, vi ser og læser i virksomheders beskrivelser af deres missioner og visioner, etik og meget andet. Men, måske de ord, netop på grund af den megen, undertiden overfladiske, brug, er blevet slidte ikke-ord, som vi egentlig ikke tænker over.

Hvorimod samtalepartnerne, Anne Louise Kinnerup, (på samtaletidspunktet Senior Manager; HRD, B&O), siger:

”Kærlighed er for mig en meget privat ting, og det er noget, der hører familiesfæren til. Jeg vil måske mere vælge at bruge ord som engagement, stor lyst, motivation og sådan noget”.

Og Jørn Henriksen, Senior Vice President, Grundfos, siger:

”Er dilemmaet ikke, at begrebet kærlighed ikke er et gængs udtryk? Gandhi, Martin Luther King og de andre, du nævner, kæmpede for en sag, og det kan du godt transformere til kærlighed. Man kan godt bruge et positivt menneskesyn i en virksomhed, det er også kærlighed, vi bruger bare ikke den terminologi.”

Mon vi virkelig er i vidensalderen?
Når man læser samtalerne og de betragtninger, som Kirsten Dietrich selv gør sig, er man tilbøjelig til at give hende ret i, at vi nok ikke er helt inde i den rene vidensalder, som vi prøver at overbevise hinanden om. Der er brug for både viden og manuelt arbejde. Og man må være enig i synspunktet om, at nu, hvor der burde være psykisk og fysisk overskud, er det tiden at værdsætte de medarbejdere, som i den klassiske opdeling befinder sig på de lavere niveauer – og som vi har sådan brug for.

Jørn Henriksen fra Grundfos understreger dette med en meget markant mening om, at det er et fåtal af vores politikere, der viser lederegenskaber. Vores samfundsudvikling har bevæget sig fra et industrisamfund til et informationssamfund. Men mange af de ledere, vi har nu, står i spidsen for endnu et kulturskift, og deres bagage er elementære ledelsesdiscipliner, som stammer fra industrisamfundets tid. I dag kommer kulturskiftene meget hurtigt, og det kræver noget af lederne.

Andre ord
I samtalen med Anne Louise Kinnerup kommer ord som passion på banen i forhold til ledelsesarbejdet. Og hjertet dukker op. Hvis man kan blive enige om, at man kan leve, tænke og handle ud fra sit hjerte, er det acceptabelt at bruge i ledelsessammenhæng.

For Jørn Henriksen er en høj etisk standard et naturligt begreb. Man skal opføre sig ordentligt – og så tilføjer han, at man kan såmænd godt føre det videre og sige, at det er en kærlighed til alt, hvad vi har med at gøre. Men ordet skal omgås med varsomhed.

Også i samtalen med Jørn Henriksen kommer hjertet med i billedet. Mange lederes erfaringer – måske især de ældre politiske beslutningstageres – sidder i hjernen. Og hvis lederne skal kapere de hurtige nødvendige kulturskift, skal de have en god etisk standard. Og den sidder i hjertet. Det er nødvendigt at lede med både hjerne og hjerte.

Knud Nissen, Networking Manager, Danfoss IT giver ordet kærlighed en lidt anden semantisk vinkel, når han siger:

”Jo, emnet kærlighed og ledelse, hvad har de med hinanden at gøre? For mig at se, så er det spørgsmålet om, at det er mennesker, vi har med at gøre, og når jeg udøver ledelse, er det at foregøgle mig selv, at følelser ikke indgår i det. Og når følelser indgår, så er der et eller andet sted også for mig begrebet næstekærlighed – sådan i den traditionelle kristne forstand – involveret”.  

Lederroller og følelser
Knud Nissen taler om lederroller og er ikke helt så afvisende som de to øvrige samtalepartnere over for at bruge ordet – men ingen af de tre afviser begrebets store betydning. Og de er sikkert enige, når Knud Nissen siger:

”Jeg kan i bund og grund ikke se, der er forskel på, om man er leder i politisk forstand eller andre sammenhænge. Man påtager sig rollen for at forandre nogle ting, for at nå et mål. Det vil være helt illusorisk at fremtræde som en person, der er fuldstændig isoleret fra følelser, fordi det handler om mennesker, og så kan du slet ikke undgå at involvere følelserne og dermed også kærlighed. Jeg synes egentlig også, at den kristne næstekærligheds forståelse, den rammer godt, hvis jeg snakker kærlighed og ledelse.”

Lidt pernittengrynethed
Det eneste lille suk, en anmelder kan have i forbindelse med denne bog, er, at Kirsten Dietrich flere steder insisterer på at kalde Knud Overø, den fremragende leder, som var forud for sin tid på mange måder, for Knud Overby – og får de andre med på dette navneskift

 


 

AtfåhjertetmedKirsten Dietrich:
”At få hjertet med. Samtaler og fortællinger om ledelse”
Forlaget Joy, 2007.
116 sider, hæftet, 20, 5cm x 20,5 cm., illustreret med
forfatterens collager.
Kr. 328, inkl. moms