På dette forløb får du viden og praktiske færdigheder i at bruge coaching som en ressource for ledelse og organisatoriske udviklingsprocesser.
Du bliver i stand til at iagttage, analysere og reflektere over den måde, kommunikative processer udfolder sig og konstruerer mening og betydning for den enkelte, for gruppen og for organisationen.
Du får konkrete redskaber og træning i at fungere i coachrollen og forståelse for, hvornår og hvordan coaching kan bruges i lederrollen.
Uddannelsen giver dig
- viden om forskellige teorier og metoder til arbejdet med coaching som en ledelsesmæssig kompetence
- træning i professionelle coachingteknikker og virkemidler
- forståelse for coachingteknikker med afsæt i forskellige teoretiske tilgange
- forståelse for coaching som et dialogisk rum til identitetsskabelse og selvudvikling, herunder håndtering af følelser, konflikter og problemer
- forståelse for coaching som virkemidel i et ledelsesmæssigt perspektiv
- kompetencer i relation til styring af samtaler på såvel handlings- som metaniveau.
Som leder
- bliver du bevidst om, hvornår og hvordan du kan bruge coaching i din ledelse
- bliver du i stand til at vurdere og anvende coaching med afsæt i forskellige teorier og at reflektere over den ledelsesmæssige betydning og konsekvenser heraf
- får du effektive coachingværktøjer, der giver dig større overskud til at være leder
- bliver du bevidst om dine styrker og udviklingsområder som coach.
Undervisningsform
I undervisningen veksles der mellem teori og øvelser. Ud over undervisningsdagene skal du forvente at lægge en arbejdsindsats, der i omfang svarer til et fuldtidsstudium.
Deltagerforudsætninger
Du skal for at deltage på dette forløb have gennemført en videregående voksenuddannelse på bachelorniveau kombineret med to års relevant erhvervserfaring. Opfylder du ikke disse krav, har du dog mulighed for at få dispensation. Kontakt os for at høre mere.
ECTS-point og eksamen
Du har mulighed for at gå til eksamen og få 5 ECTS-point på diplomlederniveau.
Tilmelding
Udfyld én af tilmeldingsblanketterne
og ansøgningsskemaet:
Det er vigtigt, at vi har din underskrift på begge blanketter.
De udfyldte skemaer sendes til:
Ledernes KompetenceCenter
Att.: Birgit Tygesen
Vermlandsgade 65
2300 København S
Eller scannes ind og sendes til bit@lederne.dk.
Læs også de praktiske oplysninger.
|
Yderligere oplysninger Chefkonsulent Birgit Tygesen Telefon 3283 3610 E-mail bit@lederne.dk |