Adgangskriterier For frit at kunne deltage på vores uddannelser for ledige skal du opfylde følgende generelle krav samt opfylde kravene til det ønskede uddannelsesniveau
Generelle krav
- du skal være ledig
- du skal opfylde betingelserne for at kunne modtage uddannelsesydelse.
Niveauspecifikke krav
Akademilederniveau:
- have en ungdomsuddannelse - det kan være en erhvervsuddannelse, en gymnasial uddannelse eller en anden grundlæggende uddannelse
ELLER
- have 2 års relevant erhvervserfaring
Diplomlederniveau:
- have gennemført en mellemlang videregående uddannelse, på bachelorniveau eller en anden relevant uddannelse på niveau med en kortere videregående uddannelse
OG
- have min. 2 års relevant erhvervserfaring
Der kan evt. søges dispensation for ovenstående krav. Er du i tvivl, så kontakt os for yderligere oplysninger.
Inden for de første 9 måneders ledighed har du ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt efteruddannelse med uddannelsesydelse. Uddannelsen skal være påbegyndt inden for de 9 måneder. For ledige under 25 år dog inden for 6 måneder.
Har du været ledig i mere end 9 måneder, skal du søge kurset gennem jobcenteret for at få det som en del af en jobplan.
Uddannelsesydelse
Under uddannelsesforløbet vil du modtage uddannelsesydelse, som svarer til dine dagpenge.
Vi tager forbehold for lovændringer ved alle uddannelser for ledige.
Sådan gør du
Udfyld én af tilmeldingsblanketterne samt ansøgningsskemaet og oplysningsskemaet:
Det er vigtigt, at vi har din underskrift på alle tre blanketter.
De udfyldte skemaer sendes til:
Ledernes KompetenceCenter
Att.: Birgit Tygesen
Vermlandsgade 65
2300 København S
Eller scannes ind og sendes til bit@lederne.dk
Vi sender skemaerne videre til A-kassen, som godkender din ansøgning om uddannelsesydelse.
Bemærk, at pladserne besættes efter først-til-mølle-princippet - så vær ude så hurtigt som muligt!
Bekræftelse
Når du er godkendt af A-kassen til uddannelsesydelse, sender Ledernes KompetenceCenter dig en bekræftelse på din deltagelse på den uddannelse, du har valgt.
Prisen betales af jobcentret
Jobcentret betaler kursusprisen, som den fremgår af de enkelte kurser. Prisen er inkl. deltager- og eksamensgebyr. Du får udbetalt uddannelsesydelsen, der svarer til dine dagpenge, i uddannelsesperioden.
ECTS-point og eksamen
Da uddannelserne udbydes i samarbejde med et erhvervsakademi, har du mulighed for at gå til eksamen og få 10 ECTS-point, hvis uddannelsen er på akademilederniveau, og 5 ECTS-point, hvis uddannelsen er på diplomlederniveau.
Yderligere oplysninger Chefkonsulent Birgit Tygesen Telefon 3283 3420 E-mail bit@lederne.dk |