Læringsledelse

Læring
Læring er meget andet end det, der foregår i undervisningen på uddannelsesinstitutioner og kurser. Vi lærer faktisk konstant, for læring er bearbejdning af enhver form for information til viden. Og vi tæppebombarderes med informationer i det moderne samfund.

Vi lærer alle sammen forskelligt
Ikke to mennesker lærer ens, for opbygningen af viden er afhængig af vores personlige erfaringer og vores forhåndsviden. Derfor vil to mennesker meget ofte gå fra f.eks. et informationsmøde med helt forskellige indtryk af, hvad der blev sagt, og derfor vil to mennesker ofte have helt forskellige opfattelser af indholdet i et brev eller en rapport.

På arbejdsmarkedet er der naturligvis masser af læring, der kan minde om det, der foregår i en undervisningssammenhæng: Man skal sætte sig ind i nye regulativer og rutiner, lære at bruge nye it-redskaber, overtage nye arbejdsopgaver osv. Men der er andre former for læring, og de er mindst lige så centrale.

Vi lærer som nævnt alle sammen på forskellig måde, og da læring er en væsentlig, måske endda den væsentligste side af arbejdslivet, er viden om, hvordan folk lærer, et meget stærkt HR-redskab. Og så er vi ved sagens kerne: læringsledelse, hvis udgangspunkt er læringsstile.

I dansk erhvervsliv har man i mange år brugt forskellige varianter af David A. Kolbs teori om the diverger (reflektoren), the assimilator (teoretikeren), the converger (pragmatikeren) og the accomodator (aktivisten).

Kolb og hans skole beskriver typer med forskellige tilgange til læringen, dvs. forskellige måder at bearbejde information på, og ud fra disse typer anbefaler man så forskellige måder at præsentere og bearbejde stof på. Man får sin type fastlagt via en test, og Kolb og hans skole råder så de lærende til at udvikle nye måder at gå til læringen på, måder som ikke svarer til ens type. Tankegangen er, at man derved udvider sit potentiale og lærer bedre.

De amerikanske professorer Rita Dunn og Kenneth Dunn går andre vej. De beskæftiger sig på et mere konkret plan med, hvad det enkelte menneske gør, når det skal koncentrere sig om ny og svær information, tage den ind via sanserne, bearbejde den til viden, lagre denne viden og bruge denne viden igen. Susan Rundle, CEO for firmaet pci-learn, og Rita Dunn har udviklet den såkaldte BE-model for voksne.

Det vil føre for vidt at gennemgå alle elementer i detaljer her, men der skal nævnes et par meget vigtige forhold: Langt de færreste (under 20%) lærer godt ved at lytte (auditiv). Og det går jo fuldstændig på tværs af vores læringskultur, som præges af, at vi taler til hinanden og går analytsik frem.

Mange mennesker lærer bedst i ikke-traditionelle omgivelser, altså ikke ved det klassiske skrivebord (indretning), og kan kun koncentrere sig med musik i baggrunden eller i høretelefonerne (lyd). Nogle mennesker kan bedst bevare fokus, hvis de får lov til at multitaske, mens andre – singletaskerne – kun kan arbejde med én opgave ad gangen (vedholdenhed). Singletaskere og multitaskere når det samme, men multitaskere betragtes i vores tradition normalt som ukoncentrerede og adspredte, uden at de på nogen måde er det.

Det samme gælder folk, som er taktilt orienterede og understøtter høre- og synssansen via finmotorikken: Dem der vipper med fødderne, leger med kuglepennen, småtegner mens de lærer. De er faktisk koncentrerede, men de kan ikke hverken lytte eller se uden f.eks. at have noget mellem hænderne.

Det er selvfølgelig vigtigt, at den enkelte kender sin egen profil, men netop i en HR-sammenhæng er BE-modellen et usædvanligt stærkt værktøj.

Kender man sine ansattes styrker på det perceptionelle område kan man strømline kommunikationen. Ved man, hvordan de bedst bearbejder information, kan man tilrette sine informationer efter dette.

Kender man deres præferencer for samarbejdsformer, kan man placere dem i team af den rette størrelse – eller hvis de hast vil arbejde alene, give dem opgaver, der gør dette muligt. Er man bekendt med, hvordan de helst vil have deres arbejdsmiljø indrettet, kan man med få og små håndgreb ændre på en måske ødelæggende indretning. Mulighederne er uendelige.

Dunns og Dunns model kan knyttes til f.eks. Kolb, men står også uden videre alene – under alle omstændigheder gør den en forskel, en stor forskel.

Af Ole Lauridsen, lektor mag. art.
Certified learning styles trainer. Leder af LS-ASB, Handelshøjskolens Læringsstilsenhed, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet