Kurser Uddannelser For ledige For virksomheder For dig Om os Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kom fri af velfærdsklemmen


27.08.2010

Bryd vanetækningen og fokuser på mulighederne, lyder professor Kurt Klaudi Klausens budskab til de kommunale ledere.


Af Tanja Aas

Udfordringerne for nutidens kommunale ledere er at skabe mening med opgaverne både for dem selv og deres medarbejdere og at se udfordringerne som muligheder frem for trusler, er budskabet fra Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet.

- Kommunale ledere befinder sig i det, som jeg kalder velfærdsklemmen. Det vil sige stigende krav og forventninger i forhold til omfanget og kvalitet af løsningen af opgaver kombineret med begrænsede ressourcer økonomisk og i forhold til medarbejdere, siger Kurt Klaudi Klausen.

Men selv om velfærdsklemmen niver, nytter det ikke at skære ned og spare i blinde, hvis man vil lykkedes med eksempelvis fusionsprocesser og social og kulturel brobygning, mener han.

- Lederen skal igangsætte processer, der motiverer medarbejderne og udvikle nye definitioner og håndtering af opgaverne, lyder det fra professoren.

Men det er lettere sagt end gjort, er Kurt Klaudi Klausen klar over. Vanetænkning og søforklaringer kommer nemlig nemt til at stå i vejen for den nødvendige effektivisering og innovation, fordi de gør os blinde over for hvilke områder, hvor man virkelig har mulighed for at skære og gøre tingene anderledes.

- Som professionelle ledere, tror vi, at vi gør det bedste og bortforklarer ineffektivitet med andet, end det der virkelig er i vejen, siger Kurt Klaudi Klausen.

Professoren er en af indlægsholderne på Ledernes Camp 2010, hvor offentlige ledere fra alle niveauer samles i et døgn for i fællesskab at udarbejde redskaber til at styrke de kommunale lederes ledelsesrum. Ud fra sin viden og erfaring som professor og virksomhedsrådgiver vil Kurt Klaudi Klausen sætte tendenser som digitalisering, kundeficering og afbureakratisering i forhold til de kommunale lederes grundlag og muligheder for at agere som ledere.

Han vil ikke svare på, hvordan man konkret styrker de kommunale lederes kår. Det er deltagernes opgave, understreger professoren, men han ser det som sin fornemmeste opgave at bane vejen for, at så mange aspekter som muligt af offentlige ledelse kommer frem på campen.

– Jeg håber, at Ledercampen kan være med til at få nuanceret forståelsen af offentlig ledelse og de falske myter, der eksisterer, samt skabe procedurer for, hvordan man kan kommunikere de mange succeshistorier om effektiv kommunal ledelse professionelt ud, siger Kurt Klaudi Klausen.

Ledernes KompetenceCenter
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon: 3283 3610
Fax: 3283 3284
mail: lk@lederne.dk