Kurser Uddannelser For ledige For virksomheder For dig Om os Lederne sites
Print Bookmark and Share

Den kompetente leder

- til dig med en faglært baggrund.

Da uddannelsen er udbudt under lov om åben uddannelse, er der mulighed for at søge SVU*, som på denne uddannelse vil udgøre ca. 29.600 kr.

Det vil sige, at de 29.600 kr. kan fratrækkes den angivne pris for uddannelsen - såfremt du er SVU-berettiget.

Vi klarer alt det praktiske i forbindelse med ansøgningen.
Uddannelsen indeholder to fag fra akademiuddannelsen - "Ledelse i praksis" og "Lederskab". Uddannelsen udbydes i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi.

Som leder får du en lang række værktøjer inden for personaleledelse. Du vil efter uddannelsen have viden og færdigheder til at udøve situationsbestemt ledelse samt konflikthåndtering. Endvidere bliver du trænet i at motivere og engagere dine medarbejdere. 

Du arbejder med strategisk kompetenceudvikling af dine medarbejdere og bliver klædt på til at planlægge og gennemføre kompetenceudvikling.

Før du starter på uddannelsen, udfylder du en lederstilsanalyse, som du får feedback på. Analysen giver dig indsigt i dine stærke sider som leder samt dine udviklingsområder, som du får mulighed for at arbejde med under uddannelsen.

På uddannelsen får du
 
  • et bredt fundament for at udøve personaleledelse 
  • praktiske værktøjer, der styrker dig i forhold til dine daglige ledelsesopgaver 
  • kompetencer til at skabe motivation og udvikling hos dine medarbejdere 
  • viden og færdigheder, der sætter dig i stand til at tackle vanskelige ledelsessituationer

Som leder 

  • bliver du i stand til at analysere den enkelte medarbejders kompetenceniveau og på den baggrund tilpasse din lederstil til medarbejderens behov 
  • får du redskaber til at skabe aktive og motiverede medarbejdere 
  • bliver du i stand til at sikre en god dialog med den enkelte medarbejder

Uddannelsen består af fire moduler
Forløbet er bygget op om fire moduler, hvor den relevante teori bliver gennemgået. For at sikre indlæringen, vil teorien blive brugt i caseprojekter og gruppeopgaver undervejs i forløbet.

Modul 1 - Situationsbestemt Ledelse

  • Modulet er tilrettelagt efter Paul Hersey's koncept og har til formål at træne dig i at udøve ledelse i forhold til den specifikke situation, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders kompetencer. 
  • øget indsigt i din lederrolle, herunder feedback på din lederstil 
  • analyse af den enkelte medarbejders kompetenceniveau 
  • nøje indsigt i din ledelseseffektivitet og ledelsesfleksibilitet 
  • træning i din evne til at kunne tilpasse din ledelse til den enkelte medarbejder

Modul 2 - Kommunikation og svære samtaler

  • Du bliver trænet i at håndtere konfliktfyldte situationer. Der lægges vægt på at træne din evne til dialog, både når du selv er en del af konflikten, og når der er en konflikt mellem flere af dine medarbejdere. 
  • styrk din evne til at læse, forstå og styre en konflikt 
  • lær dit eget reaktionsmønster at kende 
  • træning i at forberede og gennemføre en vanskelig samtale 
  • træning i at håndtere modstand og tackle indvendinger 
  • skab en ligeværdig dialog og anvend aktiv lytning

Modul 3 - Ledelse og sparring

  • Du får en øget indsigt i din rolle som leder og konkrete redskaber til, hvordan du gennem dialog skaber udvikling og motivation hos dine medarbejdere. 
  • forståelse for effekten af dialogbaseret ledelse, herunder ledelsesbaseret coaching 
  • forståelse for forskellige typer af medarbejdere og deres psykologiske behov 
  • redskaber til at styre kommunikation i en gruppe 
  • træning i spørgeteknik og aktiv lytning

Modul 4 - Ledelse og medarbejderudvikling

  • Du bliver i stand til at skabe sammenhæng mellem virksomhedens, medarbejdernes og afdelingens kompetencebehov
  • forståelse for, hvad der udvikler dine medarbejdere 
  • redskaber til at lede en forandringsproces
  • indsigt i grundlaget for virksomhedens værdier og kultur
  • øget forståelse for din rolle som leder

Din forberedelse
Mellem de enkelte moduler er det vigtigt, at du arbejder aktivt med det, du lærer.

Individuel coaching
Få coaching under uddannelsen. Pris aftales individuelt.

Sådan underviser vi
Vi veksler mellem teori, case- og problemløsning samt gruppearbejde og rollespil. Du har mulighed for at arbejde med udfordringer fra din egen hverdag.

ECTS-point og eksamen 
Du har mulighed for at gå til eksamen og erhverve 2 x 10 ECTS-point.

I forbindelse med eksamen vil du for hvert fagmodul blive tilbudt vejledning. Vejledningen aftales individuelt på kurset med underviseren 

Målgruppe
Ledere med en faglært baggrund, der har et direkte personaleansvar, og som ønsker grundlæggende kompetence som personaleleder. Kurset er primært for ledere, som ikke tidligere har deltaget på et lederudviklingsforløb.

Pris
Prisen dækker undervisning, kursusmaterialer, ophold og forplejning. Tilmelding er bindende for hele forløbet.

*SVU


Yderligere oplysninger


Faglig ansvarlig
Chefkonsulent
Birgit Tygesen
Telefon 3283 3610
E-mail bit@lederne.dk

Administrative spørgsmål
Kursusadministrator
Laila M. Povlsen
Telefon 3283 3610
E-mail lmp@lederne.dk


Lederuddannelse

Start 04.10.10-06.10.10
Fyn,
Se datoer

Afholdes med overnatning

Pris:
Medlem: 53.950 kr. (ex. moms)
Andre: 58.900 kr. (ex. moms)

Start 17.01.11-19.01.11
Fyn,
Se datoer

Afholdes med overnatning

Pris:
Medlem: 53.950 kr. (ex. moms)
Andre: 58.900 kr. (ex. moms)

Start 11.04.11-13.04.11
Fyn,
Se datoer

Afholdes med overnatning

Pris:
Medlem: 53.950 kr. (ex. moms)
Andre: 58.900 kr. (ex. moms)

Varighed
4 moduler i alt 10 dage
Styrk dine kompetencer
Og få papir på dine færdigheder. Nyt kursuskatalog på gaden medio august.

Bestil katalog
Ledernes KompetenceCenter
Vermlandsgade 65
2300 København S
Telefon: 3283 3610
Fax: 3283 3284
mail: lk@lederne.dk