Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Da uddannelsen er udbudt under lov om åben uddannelse, er det muligt at søge SVU, som på denne uddannelse er 13.186 kr.
Det betyder, at du, hvis du er SVU-berettiget, kan trække 13.186 kr fra den angivne pris for uddannelsen.
Vi klarer alt det praktiske i forbindelse med ansøgningen.
|

På uddannelsen får du indsigt i, hvordan du ved hjælp af Lean kan optimere processer med henblik på enten at reducere omkostninger og øge kvaliteten eller levere ydelser hurtigere og mere fleksibelt. Uddannelsen indeholder et fag fra akademiuddannelsen "Leanledelse i praksis" og udbydes i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi.
På uddannelsen får du
- overblik over og forståelse for basale leanværktøjer
- forståelse for, hvad forretningsprocesser er, og hvordan du kan forbedre dem ved at fjerne spild og fokusere på det, der skaber værdi
- træning i at skitsere løsninger til problemer og sammenligne løsninger for at finde den bedste
- forståelse for det at arbejde i et effektivt team.
Som leder
- bliver du i stand til at lede en leanproces
- bliver du bevidst om, hvordan du optimerer virksomhedens processer og minimerer spild
- får du redskaber til at analysere og kvantificere problemer i en virksomhed
- får du forståelse for, hvordan du skaber et godt team som fundament for arbejdet med Lean.
Sådan underviser vi
Undervisningen er baseret på din aktive deltagelse, og du må forvente, at der er en del arbejde mellem modulerne med læsning og projektskrivning.
ECTS point og eksamen
Du har mulighed for eksamen og optjene 10 ECTS point. Arbejdsbelastningen på uddannelsen er normeret til 154,8 timer. Kan du ikke afsætte dette tidsforbrug, skal du meddele det ved tilmelding til uddannelsen. Læs mere om SVU her.
Pris
Prisen dækker undervisning, uddannelsesmaterialer og forplejning. Tilmelding er bindende for hele forløbet.
Yderligere oplysninger
Faglig ansvarlig Chefkonsulent Birgit Tygesen Telefon 3283 3610 E-mail kurser@lederne.dk
Administrative spørgsmål Kursuskoordinator Laila M. Povlsen Telefon 3283 3610 E-mail kurser@lederne.dk |