
Tror du også på, at resultater kan skabes gennem god trivsel? Vil din virksomhed være i front, når det gælder arbejdsmiljøet?
I de senere år er interessen for arbejdsmiljøet og de gevinster, der er at hente ved en dynamisk arbejdsmiljøindsats, vokset betydeligt. De ansatte forventer i dag i langt højere grad end tidligere, at virksomheden har et godt arbejdsmiljø, og at der er trivsel på arbejdspladsen.
Samtidig er arbejdsmiljø og trivsel blevet et fast element i både offentlige og private virksomheders strategiske udvikling. Det skyldes ikke mindst ønsket om at være effektive og innovative samt at kunne fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft, som har lavt fravær og høj performance.
Disse udfordringer giver øget fokus på den del af lederjobbet, der handler om at udvikle et godt arbejdsmiljø. På kurset får du indblik i, hvilke elementer lederen konkret skal tage højde for, når virksomheden ønsker at sikre trivsel og arbejdsmiljøet – såvel på et overordnet plan som i hverdagen.
Derudover giver kurset et indblik i, hvilket ansvar lederen har ifølge arbejdsmiljøloven.
Kursusform
Kurset gennemføres i en lærerig og afvekslende blanding af oplæg, gruppearbejde, cases og diskussioner i plenum. Deltagernes egne erfaringer er i stor udstrækning udgangspunkt for kurset.
Udbytte
Efter endt kursus har deltagerne opnået viden om
- lederens ansvar og pligter ifølge arbejdsmiljøloven
- værdien af trivsel og arbejdsmiljø
- psykisk arbejdsmiljø som ledelsesværktøj
- lederens mulighed for at integrere indsatsen for bedre arbejdsmiljø og trivsel i det daglige arbejde på linje med øvrige ledelsesopgaver
Målgruppe Kurset henvender sig til alle ledere – uanset branche og virksomhedsstørrelse.
Det er vigtigt, at enhver leder er klædt på til at skabe resultater gennem trivsel og arbejdsmiljø. Arbejdsgiverorganisationerne og Lederne har derfor aftalt, at virksomhederne skal tilbyde deres ledere dette kursus – og give dem den fornødne betalte frihed til at deltage.
Undervisere Konsulenter fra Lederne, DA og DI.
PrisPrisen dækker undervisning og materialer samt ophold og orplejning.
Øvrige
købsbetingelser
Yderligere oplysninger Arbejdsmiljøkonsulent Signe Tønnesen Bergmann Telefon 3283 3347 E-mail smt@lederne.dk |