
En stor del af Generation Plus vil ud over at nyde livet også gerne fortsætte med at arbejde – men i andre sammenhænge og på en anden måde en generationerne før dem. De håber at kunne cirkle mellem perioder med arbejde og perioder med fritid – og opnå det bedste fra begge verdener.
Genoptage oprør?
Der er en stor grad af idealisme blandt Generation Plus. Husk på, at mange af dem var med til ungdoms- og studenteroprøret og flower-power. Efter en pause med karriere og familie, ser det ud til, at de igen vil på ”barrikaderne for en bedre verden”.
Efter de forlader det traditionelle arbejdsmarked vil mange beskæftige sig med projekter, der gør en forskel – der giver mening: Hjælpe mennesker i nød, såvel lokalt som internationalt, forbedre miljøet o.l.
Drøm for arbejdsmarkedsøkonomer Med vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i 2011 bliver en del af problemet med den manglende arbejdskraft løst. En mangel som ellers ville opstå på grund af den demografiske udvikling - færre unge og flere ældre.
Der vil dog stadig ske store forskydninger og især vil områder og brancher som uddannelse, sundhedssektor og service opleve mangel. Men hvis Generation Plus kan udfylde en række af de manglende jobs, burde det være en drøm for de fleste arbejdsmarkedsøkonomer. Generation Plus har kompetencerne.
Men er den danske økonomi parat til at skabe en bred vifte af fleksible og meningsfulde jobs for Generation Plus? Og er de – med al deres livskundskab og erfaring – parat til at være åben over for de nye muligheder?
Det er måske her den virkelige udfordring er.