Aldringen af arbejdsstyrken er drevet af tre demografiske realiteter – størrelsen af Generation Plus, øget levealder og faldende fødselsrater. Realiteter som ingen virksomheder eller organisationer bør ignorere. Ledere må være opmærksomme på disse trends og deres implikationer.
Baby Boom
Den største fødselsårgang nogensinde er de, der er født mellem 1946 og 1962. De er i dag mellem 51 år og 66 år.
Rekordgenerationen var den første ungdomsgeneration, der efterlod dybe spor i tresserne og halvfjerdserne, og det er den første generation af voksne, der vil sætte en helt ny dagsorden for, hvordan et voksenliv kan leves og se ud i 2010-erne.
Længere levetid
Gennem menneskets historie har gennemsnitslevealderen været mindre end 18 år. Omkring år 1900 var levealderen 47 år, og nu er den cirka 78 år. For hundrede år siden var kun fire procent af befolkningen over femogtres, nu er det 17 procent og stærkt stigende.
På grund af store medicinske gennembrud og andre faktorer for øget livskvalitet lever flere mennesker meget længere. Og som konsekvens heraf rykker de kendte milesten i livet opad. Hvornår er man midaldrende? Hvornår er medarbejdere ikke længere produktive? I hvilken alder ønsker medarbejdere ikke fortsat læring, og hvornår søger de nye udfordringer?
Fødselsrate
Efter at have toppet med 3,7 i midten af 50erne er det gennemsnitlige antal af børn pr. kvinde faldet til mindre end to. For samfundet betyder det, at vi lige akkurat kan reproducere os selv, og for erhvervslivet betyder det, at vi står over for en nedgang i arbejdsstyrken. Der er større afgang af arbejdskraft, end der er tilgang.