En sælger gør status - Harry Motor

Af Søren Ravnsborg, redaktion@lederne.dk, foto: Ulrik Jantzen

Den lille energiske mand rækker mig et tætskrevet A4-ark med en udførlig bunke personlige oplysninger af faktuel karakter, mens han hurtigt skifter skjorte til ære for fotografen. Vi er på besøg i Skodsborg nord for København. Det er tidlig eftermiddag på en vindstille men lidt halvkølig grå dag, hvilket dog ikke anfægter Harry Motor noget videre. Han er iført kortærmet skjorte, shorts og espadrillos, og han foreslår tilmed selv, at vi laver billeder og interview ude på altanen et stenkast fra et blikstille Øresund. Nå ja, når man er en årsunge på 85 år, skal man vel ikke lade sig diktere af en sådan en smule efterårsdis.

- Jeg har for længst besluttet, at jeg vil være 100 år, så jeg prøver så vidt muligt at holde mig i form. Jeg løber, rykker, kravler og vælter rundt på maskiner i 40 minutter hver dag henne i vigørcentret, fortæller han med henvisning til et motionscenter i tilknytning til det navnkundige kurbad i Skodsborg.

- Og min læge oplyser, at mit kolesteroltal er på 5,1, hvilket ifølge hende er noget nær rekord for Skodsborg og omegn.
 
Verden tur retur
For et par årtier eller tre siden kendte de fleste danskere Harry Motor, et navn der opstod første gang da han lavede færdselsudsendelsen Grønt lys i Danmarks Radio fra 1961 – 1964. Han var selfmade supersælger og noget så sjældent som en både excentrisk og succesfuld forretningsmand med en vis folkelig gennemslagskraft, der tilmed optrådte i en sang på Gasolins første album.

I den bredere offentlighed har der de senere år været forholdsvis stille omkring ham, skønt han årligt har udgivet sine bøger om salg, management og livsfilosofi.

Med tiden har han så småt droslet ned for den foredrags- og skribentvirksomhed, der ellers har holdt blodet varmt, siden han i 1981 formelt gik på pension efter en lang karriere som blandt andet direktør for Volvo i Norden (udenfor Sverige) og senere Australien.

Nu har den mekanikeruddannede Harry Motor så slået sig ned i en mindre lejlighed i Skodsborg omgivet af minder fra et usædvanligt liv. Fra entreen, dekoreret med udvalgte internationale bilnummerplader fra samlingen, videre over stuen, spækket med masker, etniske figurer, landskabsmalerier og et selvportræt, til soveværelset med dusinvis af fotos af familien og de berømtheder, herunder kongelige, som han har truffet på sin vej.

Budskabet
Samlet bærer de vidnesbyrd om et liv med slid, viljestyrke og succes. Nøgleordene i hans forståelse af livet – og ledelse med for den sags skyld.

- Jeg har altid skrevet, at man er sin egen lykkes smed. Det budskab har der været stor interesse for i et samfund, hvor det ikke er nødvendigt at kæmpe for at overleve. ”Det går jo meget godt”, siger folk som regel, og den holdning kan jeg ikke forstå. Danmark er en nation i et venteværelse, en søvnig befolkning, hvis motto er ”vi må vente og se”. Det er et svigt overfor slægten, der kom før, og dem der kommer efter, brummer han veloplagt, da vi tager hul på interviewet.

- Jeg har været heldig i mit liv. Husk på at jeg har oplevet dyb fattigdom, da jeg voksede op, og min far var arbejdsløs i 1930’erne. Men jeg mener, at heldet følger initiativ og mod. Dem, der sidder på røven og venter, oplever ikke held. Det værste er, når folk er passive. Gør noget.

Er manglende handlekraft også dødssynd nummer et for en leder?
- Det vigtigste for en leder er at have fantasi. Har man det, har man flere handlemuligheder. Jeg plejer at sige, at en leder er en købmand, der handler med fremtid. Husk, du tilbyder dem, du arbejder sammen med, en fremtid. Kan du inspirere og udvikle dem, så de tror på en fremtid i din virksomhed, så er du kommet langt.

- En anden vigtig egenskab er evnen til at lytte. Mit råd til en leder er: Tal pænt til folk og lær frem for alt at lytte. Alle kan høre efter, men få kan lytte. Generelt er folk enormt selvoptagede. Vi tror, at vi er meget mere begavede, end vi er, og vi plaprer løs. Men man lærer kun noget, hvis man lytter til mennesker, og det gælder også når man skal sælge.

Husk respekten
I dag har vi stress, man skal kompetenceudvikles, og man skal sågar have empati for sine medarbejdere. Lederjobbet virker superkomplekst, og man kan let få den tanke, at det var meget lettere at være chef i gamle dage, dengang man blot skulle præsentere bestyrelsen for et overskud?

- Det er da rigtigt, at i gamle dage handlede det om bundlinjen. Men om det derfor var lettere at være leder, ved jeg sørme ikke, om jeg vil gå med til. Stress snakkede vi ikke meget om, men det fandtes da. Stress kommer jo af usikkerhed, og når folk ikke kan opfylde de krav, der stilles til dem. Og det fænomen er vel ikke nyt.

- Der er også en anden forskel. Tidligere var der større afstand og derfor større respekt for lederen. Ledere skal kunne bevare afstand, ellers svækker det respekten blandt medarbejderne. Nu om dage er der for meget med, at vi smider slipset og er en stor familie. Lederne spilder tiden med at prøve at være jævne af skræk for at miste medarbejdere. De firmaer, hvor man er i stand til at holde niveauerne, er ikke dem, der klarer sig ringest.

En coaster glider henover et tåget Øresund, og vi trækker inden døre. Harry Motor drog selv ud i verden fra 1977 til 1998 for at få erfaring og eventyr, i første omgang udsendt af daværende bestyrelsesformand, Volvo-legenden Per Gyllenhammer. En international horisont giver viden og modenhed, mener han, og desuden ”er det altid givende at se, hvordan andre mennesker ter sig.”

Tilbage i stuen snakker vi om litteratur. På reolen står blandt andet Marcel Prousts berømte erindringsværk i syv bind om den svundne tid. Harry Motor er nået til bind to, men det piner ham, at han må læse den i oversættelse.

- Ja, jeg har aldrig fået lært fransk. Og skal man nogen vegne i verden som leder, må man altså kunne tale hovedsprogene eller mindst engelsk, tysk og fransk. Det handler også om at vise en vis ydmyghed i forhold til, at Danmark er et lille land i den store sammenhæng. Ude i verden er vi altså ikke centrum.