Ledelse af Generation Plus Karriere Lederrollen Økonomi Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Tid til leg


25.08.2010

For 78-årige terapihave-ejer Merete Due Johnsen er arbejds- og livsglæde at give udbrændte ny energi og at tage sig en tur på havetraktoren.


 Af Tanja Aas, tnj@lederne.dk
Foto: Odsherred Terapihave

 
Et arbejdsliv med glæden ved at gøre en forskel – både for sig selv og andre – samt ro og tid til sig giver 78-årige Merete Due Johnsen energi og lyst til at fortsætte med karrieren med at drive sin egen terapihave. 

I Odsherred Terapihave tager Merete Due Johnsen sig af både blomster, bær, buske og de mennesker, der i hold af fire til seks personer ad gangen, kommer på ni dages rekreation og terapi på Meretes landsted i Odsherred i Nykøbing Sjælland. Det er netop arbejdet med mennesker og andet liv, der inspirerer og motiverer den 78-årige ejerleder til at fortsætte karrieren. 

- Jeg kan blive helt høj, når en gæst får det bedre. Når bange, skeptiske patienter efter tre-fire dage begynder at få energi til at "lege", eller gå en tur og samle sten, så siger man: "JA!", fortæller Merete Due Johnsen.

Drivkraften er at forme ting
Terapihaven er den første af sin slags i Danmark, så Merete Due Johnsen har måttet prøve sig frem, dog med en lang karriere som selvstændig inden for andre brancher som dukketøjsproduktion, angorakanin-farm og klinik for zoneterapi. 

- Min veninder siger, jeg er grossist, fordi jeg finder på noget godt, og så ser jeg, om jeg kan sælge det, siger hun. 

Men det har aldrig været pengene, der har været drivkraften i hendes karriere og frivillige arbejde i flere bestyrelser, råd og organisationer inden for hendes store interessefelter økologi, kost og sundhed.

- Det er ikke et spørgsmål, om det er frivilligt, men om det har min interesse, og om jeg ved noget om det. Det er også spændende og givtigt at være med til at forme ting, starte noget op, som er nyt, siger hun.



Hviler i radiobilen

Merete Due Johnsen og datteren Helle Eliasson, der er psykoterapeut i foretagendet, tilrettelægger dagene for de besøgende, så de har det rette forhold mellem aktivitet og plads til at være sig selv.

Det følger Merete Due Johnsen selv, også når der ikke er gæster. Hvis koncentrationen begynder at svigte ved hun, at det er tid til hvile. Og hver dag skal der være tid til at gøre lige præcis det, hun vil. Om det er kort eller lang tid, om det er oprydning eller at nyde et hvil i en stol i gården blandt de fritgående høns er lige meget – bare det er helt hendes egen tid, fortæller Merete Due Johnsen. 

- Godt nok siger alle, at jeg altid laver noget, men de ser mig ikke, når jeg hviler. Det er jo også at hvile, når jeg sidder på græsslåmaskinen. Så kører jeg radiobil, siger hun, men tilføjer, at fysikken nogle gange kniber med at følge med virketrangen.

- Jeg glemmer, jeg ikke er 50 år mere. Men så har jeg lært mig, at jeg under blidere former skal lave de samme bevægelser igen, så de ømme muskler bliver smurt, fortæller hun.  


OM MERETE DUE JOHNSEN

Privat
-
Født 5. juni 1932 i København
- Enke efter operasanger Otto Johnsen
- To børn: Dan og Helle

Karriere
-
Ejer og stifter af Odsherred Terapihave 
- Uddannet zoneterapeut med egen Klinik for Naturhelbredelse
- Efteruddannelse inden for naturmedicin, kost og biodynamisk dyrkning
- Tidligere teaterskuespiller, underviser på FOF i Økologisk Havebrug og ejer af egen dukketøjs-systue, angorakaninfarm og klinik for zoneterapi
- Medstifter af Foreningen Praktisk Økologi, Trundholm Listen/Odsherred Listen og medlem af kommunalbestyrelsen, med ved oprettelsen af Grønt Råd Trundholm og senere oplysningsforbundet ”May Day” samt medlem af Miljørådet Odsherred, valgt ind i Ældrerådet Trundholm og Odsherred

Kilde: Merete Due Johnsen

 

 


Mød Generation Plus
Få indblik i, hvordan andre danskere over 55 år har valgt at prioritere deres karriere - stadig som en vigtig del af deres liv.

Læs mere
En ekstra fridag om ugen
Fleksibel efterløn blev løsningen for 62-årige Jens Jørgen Jensen, der nu nyder at have fri hver onsdag.

Mød Jens Jørgen Jensen
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne