Ledelse af Generation Plus Karriere Lederrollen Økonomi Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Spørgsmål og svar om seniorer


23.02.2011

Hvilke spørgsmål bokser britiske arbejdsgivere med, når det kommer til deres seniormedarbejdere? Find ud af det, og læs svarene her.


I rapporten "Age Positive – Answers to employer questions on older workers and retirement" fra Department for Work and Pensions (DWP) i Storbrittanien har samlet nogle hyppige spørgsmål fra britiske arbejdsgivere om ledelse af ældre medarbejdere og givet svarene på dem.

Står ældre medarbejdere ikke i vejen for yngre ansattes muligheder?
Det er der ingen dokumentation for. Faktisk kan erfarne medarbejdere være med til at oplære og rekruttere nye medarbejdere og dermed styrke effektiviteten og produktiviteten og minimere ressourcekrævende personalegennemstrømning.

Hvordan slipper jeg af med en ældre medarbejder, der ikke præsterer som forventet?
At lade en dårligt præsterende medarbejder være i forvisning om, at vedkommende alligevel snart går på pension kan være omkostningsfyldt for virksomheden. Hvis en medarbejder ikke længere kan klare sine opgaver, kan fleksible arbejdstider eller andre eller nye ansvarsområder måske være en løsning. Hvis det ikke nytter, så tag afsked med senioren på samme fair måde som du ville med enhver anden medarbejder – uanset alder.

Hvad har fleksible arbejdstider med ældre medarbejdere at gøre?
Mange seniorer ser deltid eller fleksible arbejdstider som en god måde at trække sig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet og et incitament til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Mange ældre medarbejdere har svært ved at ytre ønsker om nedsat tid eller fleksible mødetider, så vær opmærksom på, at du møder disse ønsker fair og positivt. Ellers er faren, at de helt stopper i virksomheden og tager deres ekspertise og erfaringer med sig.

Er ældre medarbejdere ikke en belastning for fraværet i virksomheden og i større risiko for uheld?
Ældre medarbejdere har færre uheld og være mindre korttidssyge end deres yngre kolleger. En aktiv indsats for medarbejdernes helbred og sikkerhed er et vigtigt for at beskytte både ansatte og virksomhed.

Kan ældre medarbejdere udføre fysisk arbejde på niveau med yngre?
Nogle ældre kan faktisk yde mere rent fysisk end yngre kolleger. Dårlig indretning af arbejdspladsen og ufleksible praksisser for opgaverne er mere hæmmende for effektiviteten end alder.

Er videreuddannelse af ældre medarbejdere en dårlig investering?
Seniorer gennemfører uddannelse og træning i lige så høj grad som yngre medarbejdere. Undersøgelser viser, at seniormedarbejdere, der har fået den samme uddannelse og træning som deres yngre kolleger, opretholder deres produktivitet helt op til 70-års-alderen.
Ældre medarbejdere tager gerne imod relevant uddannelse, men de er ikke altid klar over mulighederne og tror, at efteruddannelse er forbeholdt mindre erfarne kolleger. Derfor er det vigtigt, at du opfordrer dem – såvel som øvrige medarbejdere – til kompetenceudvikling til gavn får både dem selv og virksomheden.

Kilde: Rapporten "Age Positive – Answers to employer questions on older workers and retirement" fra Department for Work and Pensions, UK

Bruger kompetencer til at hjælpe andre
61-årige Asker Bentsen er frivillig i en humanitær organisation, hvor han bruger sine erfaringer og kompetencer fra arbejdslivet.

Mød Asker Bentsen
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne