Ledelse af Generation Plus Karriere Lederrollen Økonomi Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Kender du fordelene ved at udskyde pensionen?


16.12.2010

Kun få ved, at de bliver økonomiske belønnet for at udskyde folkepensionen, viser ny undersøgelse fra Forsikring & Pension.


Der er økonomisk gevinst at hente, hvis du vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet efter du er fyldt 65 år. Det er der bare ikke særligt mange, der ved, er konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse fra Forsikring & Pension. Den viser, at kun ni procent blandt de 55 til 64-årige er klar over, at de bliver belønnet med en højere folkepension, hvis de arbejder efter deres 65. år.

- Det virker grotesk, at kendskabet er så lavt til en ordning, der skulle få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, når man tænker på behovet og på det politiske fokus, området har. Hvis kendskabet er lige så lavt til lignende ordninger som udskydelse af ATP, og at man kan tjene mere uden at blive modregnet, så har vi et problem i bestræbelserne på at få folk til at arbejde længere, siger Peder Pedersen, økonomiprofessor ved Århus Universitet, til Forsikring & Pension.

Han understreger behovet for, at folk bliver mindst to år længere på arbejdsmarkedet i fremtiden. En holdning, der er bred enighed om sammen, med behovet for bedre oplysning om fordelene ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

- For at få flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, skal folk jo først og fremmest kende til mulighederne. Så den informationsindsats, der blev besluttet i forbindelse med Jobplan 2008, har tilsyneladende ikke ramt rigtigt. Noget tyder på, at der er god grund til en fornyet indsats, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.

Hos Pensionsstyrelsen ser de også et problemet i det lave kendskab. Styrelsen oplyser til Forsikring & Pension, at de har konkrete planer om at kigge nærmere på sagen.

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne