Omkring 80 procent af de danske efterlønsmodtagere har så godt et helbred, at de sagtens kunne fortsætte med at arbejde. Sådan lyder konklusionen på beregninger fra Arbejdsmarkedskommissionen.
- Der er en gruppe efterlønsmodtagere, der er så nedslidt, at de skal på en anden form for helbredsbetinget offentlig ydelse som for eksempel førtidspension, fleksjob eller sygedagpenge, hvis efterlønnen forsvinder. Men det er et mindretal på 15 til 20 procent, som ikke kan arbejde videre, siger Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen, til Politiken.
LO står bag en undersøgelse, som viser, at efterlønnerne er 70 procent mere syge end aldersfæller, der vælger ikke at gå på efterløn. Næstformand hos LO, Lizette Risgaard, medgiver, at nogle efterlønnere kan arbejde, men at mange kæmper for at holde ud til efterlønsalderen. Hun peger på, at 34 procent havde modtaget sygedagpenge i 15,6 uger på et år op til de gik på efterløn.
- Efterlønnerne er typisk faglærte eller ufaglærte med et langt arbejdsliv bag. De er trætte og slidte, siger Lizette Risgaard.
Men det ændrer ikke ved, at langt størstedelen af efterlønnerne er i fin arbejdsform, mener tidligere professor på Arbejdsmiljøinstituttet Tage S. Kristensen, der stadig er aktiv i forskellige forskningsprojekter om arbejdsmiljø.
- Alle er enige om, at en mindre del af efterlønnerne har dårligere helbred. Men det bortforklarer jo ikke, at 80 procent har et udmærket helbred, undertreger han.