De nye generationer af seniorer har nogle helt særlige livserfaringer og holdninger, der adskiller sig markant fra deres forældres generation. Og til en vis grad også fra børnenes. De har været med til at sætte nye dagsordener på en lang række områder. Det må derfor også forventes, at de også kan blive pionerer i en omdefinering af ældrelivet – en ”ældrefrigørelse”.
Når man skal pejle perspektiverne for de fremtidige sociale forandringer, er det i høj grad erfaringerne fra disse generationers aftryk, der på godt og ondt danner sigtelinierne.
Bedre uddannede De kommende ældre er gennemsnitligt væsentligt bedre uddannede end deres forgængere. Hvor det af de 60-69-årige i dag er 50 procent, der kun har grundskole, er andelen kun ca. 33 procent for de 50-59-årige. For de 40-49-årige er det 30 procent.
40 procent af disse generationer har erhvervsfaglige uddannelser, hvilket er fuldt på linie med de følgende generationer, og også for videregående uddannelser ligner mønsteret mere de efterfølgende generationer end de foregående. Vi ser her resultatet af uddannelsesrevolutionen i 60'erne.
Nyt kønsrollemønster
En af de allervæsentligste sociale forandringer de seneste 100 år har været kvindernes indtog på det lønnede arbejdsmarked.
Det betyder, at kvinderne i de kommende ældregenerationer har et lige så langt liv på arbejdsmarkedet bag sig som deres mænd.
De offentligt ansatte seniorer Den offentlige sektor ekspanderede kraftigt i 60'erne og 70'erne. Det har i høj grad været inden for offentlige serviceerhverv som sundhed, uddannelse og pleje, at disse generationer har haft deres erhvervskarriere.
Også private serviceerhverv som den finansielle sektor og forretningsservice har været væsentlige og voksende beskæftigelsesområder for disse generationer i modsætning til de tidligere. Industri og landbrug har derimod været af faldende betydning.
Flere funktionærer
Deres arbejdsliv har været præget af funktionæransættelser i langt højere grad, end det tidligere var tilfældet.
Det har den direkte betydning, at fremtidens ældre har en væsentligt bedre privatøkonomisk situation på baggrund af deres gode pensionsordninger. Det har også generelt været med til at præge deres holdninger og værdier.
Parcelhuslivsform
Et af de markante udslag af den økonomiske vækst, som er sket i de ”yngre ældres” levetid, har været den enorme udbygning af parcelhusområderne. Det har været et indslag i den mere individualiserede livsform, som disse generationer har udviklet.
Skilsmissegenerationen
Økonomisk og normmæssig uafhængighed for den enkelte har haft mange konsekvenser. En af dem har været en stigning i skilsmissefrekvensen og en deraf følgende stigning i brudte og sammenbragte parforhold og familier. Der er kommet nye normer og samlivsmønstre, også på familieområdet. Det hele startede i 60'erne og 70'erne.