Ledelse af Generation Plus Karriere Lederrollen Økonomi Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Tips fra tænketanken

Seniortænketanken blev etableret af Beskæftigelsesministeriet i 2007. Ideen med tænketanken er at indhente inspiration fra kapaciteter på området – herunder Svend Askær, Formand for Lederne – til, hvordan vi kan gøre op med vores indgroede forestilling om tidlig tilbagetrækning.


Tænketanken har udgivet en publikation: ”Farvel til mimrekort”, der afspejler temaer samt diskussioner i gruppen. Herunder er der en række tips fra Tænketanken:









Ti tips til kompetenceudvikling
 
  • Sørg for, at alle på arbejdspladsen har udfordringer nok. 
  • Tænk bevidst i mangfoldighed, når du sammensætter f.eks. projektgrupper.
  • Hjælp seniorerne med at blive bedre til at sætte ord på deres kompetencer. 
  • Brug bevidst medarbejderudviklingssamtaler (MUS) til kompetenceudvikling for alle aldersgrupper. 
  • Husk at skelne mellem faglærte/ufaglærte seniorer og akademiske seniorer. Der er store kulturforskelle, når det kommer til kompetenceudvikling og læring. 
  • Stil åbne spørgsmål i seniorsamtaler. 
  • Signalér, at virksomheden ser på den enkelte medarbejder – ikke på aldersgrupper. 
  • Skab respekt om erfaringens værdi. Organisationens samlede hukommelse må ikke blive overset. 
  • Husk at meget kompetenceudvikling foregår mellem medarbejdere i dagligdagen på virksomheden. 
  • Lad seniorer gå foran ved forandringer.


Ti tips til ledelse 

  • Vær en anerkendende leder. 
  • Gør MUS mere målrettet. 
  • Stil ikke kun krav til lederen, men også kollegaen. Skab kvalitetskolleger! 
  • Dyrk situationsbestemt ledelse. 
  • Vær opmærksom på ikke at overse seniorerne – yngre medarbejdere kan være opmærksomhedskrævende. 
  • Bland seniormedarbejdere og yngre medarbejdere i arbejdsgrupper. 
  • Gå forrest som leder. 
  • Motivér til at leve et sundt liv. 
  • Vær bevidst om, hvad der får familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen i seniorfamilier. 
  • Skab en livsfasepolitik og brug den i praksis.


Ti tips til rekruttering 

  • Hav fokus på frygten for afvisning – skab trygge rammer for jobansøgning. 
  • Fokusér på særlige seniorkompetencer i jobopslag og samtaler. 
  • Kig ikke på fødselsåret, når du gennemgår jobansøgninger. 
  • Skab bevidsthed om, at jobskifte inden for virksomheden er en god ting. 
  • Søg efter ”erfarne medarbejdere” – ikke seniorer. 
  • Synliggør fleksible ansættelsesvilkår. 
  • Afklar stillingsprofilen professionelt inden rekrutteringen. Hvilke erfaringsbehov er der? 
  • Fokuser på employerbranding! En virksomhed, der er kendt for mangfoldighed, får flere ansøgninger fra seniorer. 
  • Begrund og synliggør grunde til positiv forskelsbehandling, så der ikke opstår myter på arbejdspladsen. 
  • Skab fælles netværk for ledige yngre og ledige seniorer.

Vil selv beslutte
Hans Nielsen, stationsleder hos Falck på Fyn, 59 år, vil selv træffe beslutningen om, hvornår han ønsker at droppe den aktive ledergerning. 

Mød Hans Nielsen
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne