
I de næste 20 år vil samfundet blive præget af færre yngre og flere ældre, og det samme vil gælde din virksomhed. Derfor er det en god idé i tide at udarbejde en handlingsplan for rekruttering og fastholdelse af ældre medarbejdere. I den anledning er der en række spørgsmål, der skal besvares:
1. Hvordan ser demografien ud i din virksomhed? Hvor mange ældre medarbejdere står over for efterløn/pension? Hvad er deres færdigheder og opgaver i virksomheden? Hvilke er der behov for at beholde/udvikle?
2. Hvad motiverer de ældre medarbejdere? Hvad er deres passion? Hvorfor kan de lide at være i virksomheden, og hvad skal der til for at fastholde dem?
3. Hvilken sammensætning af færdigheder og talent er der behov for i forhold til virksomhedens (langsigtede) strategi?
4. Hvordan kan du bedst brande din virksomhed som en organisation, der værdsætter ældre medarbejdere?
5. Hvilke uddannelsesaktiviteter er der behov for at iværksætte?
6. Hvad vil dine ældre medarbejdere foretage sig, når de forlader det traditionelle arbejdsmarked? Under hvilke omstændigheder kan du holde kontakten med dem og eventuelt anvende dem som (free-lance) konsulenter?
7. Hvilke job/opgaver i virksomheden vil være bedst egnet til medarbejdere, der ønsker deltid, projektarbejde, delejob, mv.?