Ledelse af Generation Plus Karriere Lederrollen Økonomi Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Seniorpolitik fra ord til handling

Mange virksomheder har i dag en seniorpolitik, som en del af virksomhedens samlede personalepolitik. Men én ting er at have en seniorpolitik. Noget andet er at omsætte den til en daglig ledelsespraksis, som omfatter hele arbejdspladsen. Det er her, ledelsesopgaven bliver konkret.


Mange ældre medarbejdere ønsker tid til andre ting i livet end arbejde og er økonomisk stillet på en måde, så de ikke er afhængige af en arbejdsindtægt. For de medarbejdere er det motivation og engagement, der får dem til at blive nogle år mere på arbejdsmarkedet.

Forudsætningen for at skabe motivation og engagement er, at man føler sig værdsat og anerkendt. Man skal kunne mærke, at man er en del af holdet, og at der er brug for de kompetencer, man har, og de kompetencer skal synliggøres. Den anerkendelse, respekt og synliggørelse skal komme fra nærmeste leder, og samtidig er det vigtigt, at jeres seniorpolitik skaber rammerne herfor.

Tag udgangspunkt i medarbejdernes behov
Det er vigtigt, at din virksomheds seniorpolitik tager udgangspunkt i virksomhedens og de ældre medarbejderes virkelighed og behov og indeholder en bred vifte af tilbud, som gør det attraktivt at blive på arbejdspladsen nogle år mere.

Fra ord til handling
Jeres seniorpolitikken kan med fordel indeholde muligheder for ændrede arbejdsopgaver, nedsat arbejdstid, mentorordninger og andre tilbud, der matcher både jeres og medarbejdernes behov. Men for at få effekt og blive nærværende, skal politikken afspejles i hele virksomheden – fra chef til leder og fra leder til medarbejder, så den bliver en del af virksomhedskulturen.

Fornuftige muligheder og tilbud til jeres ældre ledere og medarbejdere samt en klar holdning til, at seniorpolitikken skal omsættes til praksis, er forudsætningen for at fastholde dygtige ældre medarbejdere og ledere nogle år længere på arbejdsmarkedet.
Generation Plus - en vigtig ressource
Læs Ledernes holdning til, hvorfor det er afgørende, at vi ændrer vores opfattelse af Generation Plus - fra byrde til ressource.

Det mener Lederne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne