Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledelseskompetencer

Når du udfylder din lederrolle og løser dine ledelsesopgaver, anvender du en kombination af dine faglige og personlige kompetencer.


Tidligere kunne en leder nøjes med at have en solid faglig baggrund og en god uddannelse. I dag har dine personlige egenskaber stor betydning som selvstændige ledelseskompetencer. Personlige egenskaber knytter sig til personen. Derfor er det i høj grad op til den enkelte leder at afgrænse og definere sin lederrolle og finde sin egen personlige stil.

Seks vigtige ledelseskompetencer
Hvordan du vægter og anvender dine personlige og faglige kompetencer i et lederjob afhænger af, hvilket ledelsesniveau og hvilke opgaver, du ønsker.

Især seks kompetencer er centrale for dig som leder:
  1. Beslutningskompetence: Du skal kunne træffe beslutninger på vegne af virksomhed og medarbejdere – ofte på et intuitivt grundlag, hvor ikke alle informationer er tilgængelige.

  2. Strategisk kompetence: Du skal kunne forstå sammenhængen mellem mission, vision og mål for virksomheden – og du skal forstå dit ansvar for at omsætte strategien gennem konkrete handlinger.

  3. Motivationskompetence: Du skal kunne motivere medarbejdere, så de opnår større arbejdsglæde og trivsel – motiverede medarbejdere er glade medarbejdere.

  4. Relationel kompetence: Du skal kunne forstå og opbygge relationer mellem individer, så alle arbejder for et fælles mål. Du skal kunne skabe relationer både mellem medarbejdere, kolleger, chefer og eventuelle kunder.

  5. Kommunikationskompetence: Du skal være i stand til at kommunikere med – og formidle mål, rammer og opgaver i klare budskaber til medarbejdere og nærmeste leder. Det vil sige, at skal du kunne forstå og anvende forskellige kommunikationsformer afhængig af den aktuelle situation.

  6. Økonomisk kompetence: Du skal have forståelse for virksomhedens eller afdelingens økonomiske grundlag samt kendskab til de økonomiske rammer. Du skal kunne se en sammenhæng mellem beslutninger og de indtægter og udgifter, der opstår i kølvandet på beslutningerne.

Hvad kræver dit ønskejob?
Indtast stillingsbetegnelse, branche osv.
og se, hvilke kompetencer dit ønskejob kræver. 

Gå til værktøj



Web-tv

Den gode leder
Hvad synes landets topledere gør en god leder? Hør deres bud og gode råd til, hvordan du selv bliver en god leder.
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne