Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Netværk dig til succes

70 procent af alle job bliver besat via netværk. De gode opgaver bliver givet til dem, man kender. Dit netværk er en kilde til nye ideer og innovation.


Omtale af Ulla Bechsgaard i magasinet Lederne  nr. 10, oktober 2005:

Dette er blot tre af mange gode grunde til at netværke. Den tidligere elitesportsudøver Christian Stadil er manden bag Store Netværksdag, som blev afviklet i foråret. Nu har han begået en bog om, hvordan man netværker sig til succes. Det er en praktisk håndbog om at kende sine egne personlige værdier, anerkende egne bedrifter og om at se netværk som en livsstil.

Stadil argumenterer for, at man både skal give og modtage i netværk. Han opfordrer til at gøre sig umage for at huske andres navne og se alle nye kontakter som en mulighed. Forfatteren introducerer begrebet genintroduktion. Det er både høfligt og professionelt at genintroducere sig selv til folk, man har mødt før. Lad ikke andre gætte eller kæmpe for at huske dit navn. Frem for alt må du aldrig sige: ”Kan du huske mig?”. Din rolle som netværker er at støtte andres evner og færdigheder, mens du får dem til at slappe af, skriver forfatteren. Et eksempel på genintroduktion kan være: ”Jeg hedder…, og jeg mener, at jeg har mødt dig før til...”

8 etiske regler for netværksgrupper:

1. Vær altid generøs i forhold til de mennesker, som bidrager til din succes
2. Afstem jeres forventninger og grænser, når I netværker
3. Brug kun andres navne som referencer, når de har givet tilladelse til det
4. Snak ikke dårligt om andre mennesker, når de ikke er til stede
5. Acceptér og giv konstruktiv feedback
6. Beskyt egen og andres selvrespekt
7. Kend dit loyalitetshierarki
8. Hold dit ord

Christian Stadil
Netværk dig til succes
2006
Schultz
249 kroner (udsolgt fra forlaget)

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne