Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledelse og medarbejdere

Som leder indgår man i et kompliceret forhold til medarbejderne. Teoretisk indføring i de psykologiske forhold, der er på spil i organisationens uoverskuelige liv.


Forlaget skriver:

Ledelse og medarbejdere – samarbejdets psykologi giver læseren en indføring i organisationers uoverskuelige liv. På den ene side er glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater og udfordringen ved at nå nye mål helt afgørende drivkræfter, når mennesker arbejder. Men på den anden side er fænomener som magt og afmagt, konkurrence, ubehag, tvivl og såret selvrespekt lige så almindelige, når mennesker skal samordne aktiviteter og indordne sig under hinanden. Forholdet mellem leder og medarbejdere er således et kompliceret forhold, der skal balancere mellem en række hensyn. Med udgangspunkt i psykodynamiske og systemiske perspektiver giver bogen begreber og metoder til at forstå og arbejde med dette forhold.

Bogen behandler relationerne mellem ledelse og medarbejdere. Bogens første del fokuserer på det enkelte menneske og præsenterer forskellige opfattelser af individuel motivation og psykologi. Anden del omhandler fællesskabet – gruppen – og diskuterer de vigtigste teorier om, hvordan grupper dannes og vedligeholdes. I tredje del diskuteres udvalgte syn på, hvad ledelse er, og hvorfor ledelse er så vigtig. Fjerde del ser nærmere på den enkelte leder. Forfatterne diskuterer teorier om betydningen af lederens personlighed, og hvorvidt det at være leder kræver bestemte personlighedstræk.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for personaleledelse, erhvervspsykologi, organisationsteori og organisationsudvikling – hvad enten de studerer på de videregående uddannelser eller arbejder med det i praksis som ledere eller medarbejdere.

Ledelse og medarbejdere
Jacob Alsted og Ditte Haslund
2008
326 sider
Samfundslitteratur
299 kroner

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne