Forlaget skriver:
Mellemlederens klassiske situation er, at det ansvar og arbejde, der følger med stillingen, ofte tager så megen tid, at der ikke bliver mange timer tilbage til den nødvendige efteruddannelse.
Det gælder, hvad enten man arbejder i en privat eller offentlig virksomhed. Meget ofte står man i en situation, hvor man er i tvivl om, hvad man skal gøre. Og det er sådanne situationer, denne bog sigter imod. Den kan ikke erstatte lederkurser, men den kan bruges som supplement til lederuddannelsen, og den kan først og fremmest bruges som et praktisk inspirations- og opslagsværk, der netop giver svaret på, hvad man skal gøre i en aktuel situation.
Håndbog for nye ledere beskriver metoder og holdninger til ledelse, og hvordan man sætter sig ind i, hvad kunden oplever og ønsker. Det er en bog om, hvordan man sætter sig mål, gør målene synlige og målbare, og om hvordan man inddrager sine medarbejdere i analyser, problemløsninger, idégenerering og beslutninger.
Med sine mange praktiske anvisninger, checklister og skemaer er Håndbog for nye ledere en bog, der i ´knæhøjde´ relaterer til tre væsentlige succeskriterier: Flotte nøgletal, høj kundetilfredshed og god trivsel hos dine medarbejdere. Det er kort sagt en bog, der kan hjælpe dig i dagligdagen som leder - og formentlig også gøre dig til en bedre leder.
Håndbog for nye ledere
- forretningsudvikling og personaleledelse i knæhøjde
Pia Torreck
2004
287 sider
JP Bøger
291 kroner