Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Søg jobbet, før det er der


11.01.2011

Uopfordrede ansøgninger kan give dig et forspring i jobsøgningen, mener direktør for rekrutteringsfirma.


I disse tider med mange jobsøgende og få job, er virksomhederne blevet oversvømmet med ansøgere til stillingsopslag. Derfor vælger nogle virksomheder at søge jobkandidater i sine umiddelbare netværk, inden de skrider til en decideret annoncering. Der er altså grund til tro, at flere job end tidligere besættes, uden at de slås op, vurderer Christian Kurt Nielsen, administrerende direktør for rekrutteringsvirksomheden Mercuri Urval A/S, i sit indlæg på Business.dk.

Det er ikke den endegyldige vej til topkarrieren, men det kan være umagen værd at kaste sig over uopfordrede ansøgninger og proaktivt gøre virksomhederne opmærksom på sin eksistens, mener han.

- Hvis en virksomhed står i overvejelser om at få et job besat, og en relevant kandidat henvender sig, så kan det være, at de vælger at invitere kandidaten til samtale, skriver han.

Det er en større udfordring at formulere en uopfordret ansøgning end at skrive en ansøgning til et specifikt job, understreger Christian Kurt Nielsen. Du skal virkelige vise, at du kender virksomheden, og klart og konkret beskriver, hvad du kan og hvad du kan forestille dig at arbejde med. Undgå at skrive, at du er interesseret i alle muligheder, for det gør det sværere for virksomhederne at se, hvor du passer ind, advarer han.

- Skal man sende en uopfordret ansøgning, er det altså vigtigt, at man sætter sig ind i virksomheden, læser dens hjemmeside, Googler den, spørger om den i sit netværk og gør, hvad man kan, for at se, hvor virksomheden eventuelt har et behov, som man mener, at man kan leve op til. Og dernæst, at man kobler det behov til ens egne kompetencer og klart og tydeligt beskriver, hvad man kan, og hvor det kan bidrage til den pågældende virksomheds resultater/udfordringer, skriver Christian Kurt Nielsen. 

Afdæk dine kompetencer
Har du svært ved at sætte ord på dine kvalifikationer og kompencer?

Kend dine kompetencer
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne