Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Plusser og minusser ved jobzapperi


03.01.2011

Hvad er den bedste beslutning for din karriere – at blive længe i en virksomhed eller rykke hurtigt videre? Få hjælp til at tage beslutningen ud fra listen over for og imod jobshopping.  


Hvad er fordelene og ulemperne for karrieren, hvis du hopper fra job til job? Det giver amerikanske Christine Scivicque, karrierecoach og bachelor i Business Administration sine bud på.

Selverkendelse
Som nyuddannet kan det være svært at vide, præcist hvad drømmejobbet er. I nogle tilfælde er den eneste måde at finde ud af det på at kaste sig ud i det. Bliv gerne i jobbet i mindst et år, medmindre det er helt uudholdeligt. Det giver dig grundlag for at tage en velovervejet beslutning.

Afveksling
Du lærer mange forskellige brancher og industrier at kende, lige som du tilegner dig en bred vifte af færdigheder og møder mange forskellige mennesker. Hvis du jobhopper, fordi du hele tiden søger det nye og spændende, skal du dog være klar over, at intet job kan være interessant og nyt hele tiden.

Overfladisk erfaring
Hvis du kun bliver i en virksomhed i en kort periode, vil du ikke få den dybere forståelse af, hvordan tingene fungerer. Det tager som regel adskillige år, og fremtidige mulige arbejdsgivere vil måske være bekymret for dine evner.

Manglende loyalitet
Hvis du som relativ ung og ny på arbejdmarkedet har skiftet job et par gange, vil potentielle arbejdsgivere måske tvivle på, om det er værd at investere tid og penge i dig, hvis du alligevel smutter om et års tid. Du skal i hvert fald have argumenterne i orden, for der vil helt sikkert blive spurgt ind til det ved en jobsamtale.

Du finder ikke ud af, hvad du vil – før det er for sent
Du kan argumentere for dit jobhopperi med at du ved, får en stærk bevidsthed om, hvad du vil og ikke vil med din karriere. Men mange karrierezappere lider af "græsset er altid grønnere på den anden side"-syndromet og ender med at fortryde deres beslutning. Når det nye job har mistet nyhedens interesse, finder de ud af, at det gamle job ikke var så skidt endda.

Kilde: EatYourCareer.com

Har du fået nyt job?
Der er en række forhold, du skal være opmærksom på - inden du skriver under på kontrakten.

Få gode råd og tips
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne