Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Ledertalenter går tabt i det offentlige


24.01.2011

En skæv kønsfordeling i offentlig ledelse betyder mange oversete talenter, mener formand for Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch.


Mændene er i overtal på topposterne i det offentlige, mens kvinderne er i flertal i de lavere kommunale ledelseslag. Det viser den hidtil største danske undersøgelse om ledelse i danske kommuner, som Lederne står bag sammen med Syddansk Universitet (SDU) og Kommunaldirektørforeningen.

Kvinder sidder på mere end syv ud af ti kommunale lederposter, men de bestrider kun omkring 30 procent af de offentlige direktørposter. Ud af landets 98 kommunaldirektører er seks af kvinder.

Det er ikke manglen på kvindelige topledere i sig selv, der er problemet, men mere i forhold til at få de bedste ledere på de kommunale magttinder.

- Det er ikke så meget ud fra en kønspolitisk synsvinkel, men fordi en masse talent går tabt, siger formand for Kommunaldirektørforeningen Jens Christian Birch til Business.dk.

Afdelingschef hos Lederne Kim Møller Laursen fokuserer også mere på rekruttering i bred forstand end på, om det er en mand eller en kvinde, der sidder i direktørstolen.

- Jeg tror ikke så meget på, at man lige nu skal se på det kønsmæssige, men man skal se på, hvad det er for barrierer der gør, at kvinder ikke kommer ind i topledelsen, siger han.

Kommunerne mangler ikke som sådan kvindelige topledere, vurderer professor i statskundskab fra SDU Kurt Klaudi Klausen. Faktisk har en del af de blødere forvaltninger kvinder på topposterne, påpeger han.

- Du finder mange hamrende dygtige kvindelige forvaltningschefer inden for kultur-, ældre- og børne- og ungeområdet, så kvinderne sidder i de fora, hvor de overordnede beslutninger for kommunen træffes. Det er helt afgørende, for der er brug for at få de kvindelige værdier med ind i en tid, hvor kommunerne er pressede på økonomien, skal skære ned og afskedige. Det sikrer en balanceret og nuanceret beslutningstagning, mener Kurt Klaudi Klausen.

Skal du videre i karrieren?
Mangler du inspiration og vejledning til at komme videre i karrieren, er der masser af gode råd og værktøjer at hente.

Job og Karriere
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne