Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Tag magten over din karriere


26.04.2010

Læs rådgiver i forretnings- og forandringsledelse Soulaima Gouranis seks råd til, hvordan du får kontrol over din egen karriere.


På Ingeniørens hjemmeside giver MBA og rådgiver inden for forretnings- og forandringsledelse Soulaima Gourani seks råd til, hvordan du sikrer, at du får den belønning, anerkendelse og forfremmelse, som du er værd:

1. Vær autentisk
Stå ved hvem du er, og drop idéen om at sælge dig selv i jagten på et nyt job eller forfremmelse. Du kommer længst med at markere dig på originalitet – ikke gennem det rigtige tøj eller at sige de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

2. Vær strategisk
Sæt både kort- og langsigtede mål for din karriere. Så er det nemmere at holde kursen.

3. Afklar dit bagland
Bliv enig med kæresten eller ægtefællen om de store træk i arbejds- og privatlivet: Hvor skal I bo? Hvordan fordeler I de huslige opgaver? Hvor meget tid bruger I på jeres arbejde? Og sig fra, hvis dine værdier ikke passer med kravene fra familie og arbejdspladsen.

4. Cast din arbejdsplads
Tjek en mulig ny arbejdsplads grundigt ud, inden du siger ja til et job. Overvej nøje, om du vil kunne trives med din kommende chef. Matcher hans eller hendes ledelsesstil dig, og vil du få den nødvendige støtte og rum til at udfolde og udvikle dig?

5. Undgå showstoppere
Hvis du vil frem i karrieren er det nødvendigt at markedsføre dig selv. Lad derfor ikke andre tage æren for dit arbejde, men sørg så vidt muligt for at være den, der fremlægger resultaterne af en fælles indsats.

6. Sæt dig et mål
Gør dig klar, hvad du vil opnå og læg en plan for, hvordan du vil komme i mål. Gør op med dig selv, hvor meget tid og energi, du vil bruge. Fokuser på ét mål af gangen og sæt en deadline. Lær af fejlene undervejs – og fejr det, når du når i mål.

Hvad går du ind til?
Lær lederjobbet bedre at kende - og få styr på hvad drømme-jobbet kræver af dig.

Ledernes KarriereHjul
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne