Din vej til lederjobbet Om lederjobbet Din ansættelse Værktøjer Tal og tendenser Min side Lederne sites
Print Bookmark and Share

Personalegoder og skat

Som hovedregel skal du betale skat af de goder, du får stillet til rådighed i forbindelse med dit arbejde. Der findes dog undtagelser. Her kan du læse mere om beskatning af de mest almindelige goder eksempelvis bil, hjemmearbejdsplads, telefon osv.


Personalegoder, som du modtager eller får stillet til rådighed i forbindelse med dit arbejde, skal som udgangspunkt beskattes.

Beskatningen sker som hovedregel ved, at godet værdiansættes til markedsværdien. Det vil sige det beløb, det vil koste dig at erhverve godet i almindelig fri handel. Hvis du selv har betalt et beløb til din arbejdsgiver for at have personalegodet til rådighed, trækkes beløbet fra i værdien af godet (egenbetaling).

Bagatelgrænse

Skattelovgivningen opererer dog med en såkaldt bagatelgrænse, som medfører, at goder, hvis samlede værdi ikke overstiger 5.500 kr. (2012), ikke bliver beskattet. Til gengæld skal du være opmærksom på, at hvis grænsen på de 5.500 kr. (2012) overskrides, skal du betale skat af hele beløbet og ikke kun af det overskydende beløb.

Visse frynsegoder skal du dog altid betale skat af - uanset deres værdi. Eksempler på frynsegoder som disse er blandt andet: Fri bil (firmabil), fri telefon, fri bolig, fri lystbåd, fri kost- og logi, fri tv- og radiolicens, personalelån samt personalegoder, som udelukkende eller overvejende opfylder private formål.

Også goder, der ydes til din familie, skal beskattes, når godet er ydet som følge af din arbejdsaftale. Godet skal i disse tilfælde beskattes hos dig, på samme måde som hvis godet var ydet til direkte til dig.

Reglerne gælder ikke kun ved almindelige lønmodtagerforhold, men også hvis du har en mere individuel, personlig arbejdsaftale - for eksempel som konsulent, revisor, bestyrelsesmedlem eller medlem af udvalg.

Læs mere
Du kan læse mere om beskatning af personalegoder i  KPMGs pjece "Personalegoder 2012" og på Skats hjemmeside (se links til højre på siden).

 


Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
Kontakt Lederne