Lederne anbefaler, at du i din kontrakt får indført dine aftaler med virksomheden. Her følger en række anbefalinger, der gør din kontrakt bedre.
Fritstilling i opsigelsesperioden Generelt anbefaler vi, at du i kontrakten får indført en ret til at blive fritstillet i opsigelsesperioden uden modregning for andet arbejde og uden afholdelse af ferie.
For eksempel med formuleringen:
”Ved virksomhedens opsigelse af lederen har lederen uden afholdelse af ferie samt feriefridage og uden yderligere arbejdsforpligtelse krav på at blive fritstillet fra opsigelsestidspunktet. I fristillingsperioden kan lederen uden modregning for andet arbejde udført i fritstillingsperioden påtage sig og starte enhver form for ansættelse.”
Ret til at beholde løngoder i fritstillingsperioden
Herudover anbefaler vi, at du får indført retten til at beholde alle løngoder, såsom fri telefon og fri bil i fristillingsperioden:
Dette kan ske med formuleringen:
”I opsigelsesperioden og fritstillingsperioden har lederen krav på at beholde fuld løn samt alle goder, herunder men ikke begrænset til: fri telefon og fri bil.”
Vilkår under barsel
Du bør være opmærksom på, hvordan du er stillet under barsel, og om du har krav på løn, eller du alene har ret til dagpenge. I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at du som kvinde allerede i funktionærloven har krav på halv løn i en begrænset periode.
For mandlige Ledere er der således ofte alene krav på dagpenge under orlov. Du bør derfor aftale, at du har krav til normal løn i en orlovsperiode.
Sygdom
I din kontrakt bør du også være opmærksom på, hvorvidt der er aftalt en klausul om, at du ved mere end 120 sygedage inden for de seneste 12 måneder kan opsiges med forkortet varsel på 1 måned til udgangen af en måned.
Denne aftale medfører således en reduktion af dit generelle opsigelsesvarsel og kan derfor ikke anbefales.
Videreuddannelse
Overvejer du at videreuddanne dig og indgår du en uddannelsesaftale med virksomheden, bør du få indført denne aftale i din kontrakt.
Barns 1. sygedag
Du bør få aftalt i din kontrakt, at du har ret til fri med løn på barnets 1. og evt. 2. sygedag. Læs mere om barns 1. sygedag
her Særlige hverv og bijobs
Har du særlige hverv og bijobs, bør dette være forhold som indføres i din kontrakt.