
Du synes måske, at efterløn kun er noget for gamle mennesker.
Du ved måske slet ikke, om du vil på efterløn.
Alligevel er det en god forretning, hvis du tilmelder dig ordningen. Det skyldes, at det er statskassen, der betaler næsten 80 procent af udgifterne til ordningen.
Skattefri præmie Hvis du går med i ordningen, får du attraktive og fleksible muligheder for selv at tilrettelægge dit arbejdsliv og din privatøkonomi på længere sigt.
Du kan forlade arbejdslivet helt eller delvist i op til 5 år, før du kan gå på folkepension.
Hvis du venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, eller slet ikke gør brug af efterlønnen, kan du ved fortsat arbejde få en skattefri præmie. Jo mindre du får udbetalt i efterløn, og jo mere du arbejder, desto større præmie.
Du kan få bidraget tilbage Hvis du vil være med i ordningen, skal du være medlem af a-kassen, og du skal betale det særlige efterlønsbidrag. Efterlønsbidraget kan trækkes fra i skat.
Du kan når som helst framelde dig ordningen igen og få dine indbetalte bidrag retur.